Soholder med 288 farestier til løsdrift: Jeg tror på fordelene

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet GRIS, september 2021

Niels Aagaard Jørgensen har 1.500 søer i løsdrift og har taget 288 farestier til løsdrift i brug.

Han valgte løsdrift af flere årsager: Han forventer at få stærkere søer, pattegrisene får lettere adgang til yveret, og endelig går forbrugernes ønsker i retning af løsdrift.

Han har dog valgt en sti, hvor soen kan bokses op i dagene omkring faring. er vigtigt for Niels Aagaard Jørgensen at understrege, at han ikke vælger løsdrift i farestalden, fordi det er det mest politisk korrekte valg.

»Jeg vælger løsdrift, fordi jeg ser det som en faglig udfordring, og fordi jeg tror på systemet. Ikke fordi jeg sidder i nogle bestyrelser«, fastslår han.

Når han ser 10 år frem, ser han en so, der passer 18-19 grise i farestien, forbrugere der efterspørger løsdrift og øget fokus på søers overlevelse.

»De parametre taler alle for store stier med løsdrift«, siger han.

I de mere end 25 år, han har været selvstændig svineproducent, er sodødeligheden steget fra fem-seks procent til mere end det dobbelte. Den udvikling tror han også, at løsdrift i farestalden kan være med til at vende.

Tungere pattegrise

Han forventer, at pattegrisene vil være op mod et halvt kg tungere ved fravænning med løsdrift fremfor kassestier. Alle grise bliver vejet ved fravænning, så om kort tid får han tal på, om fravænningsvægten er steget.

»Bøjlen på soboksen forhindrer grisene i at komme til yveret. Fjerner man bøjlen, må det give større pattegrise«, lyder hans resonnement.

Selvom de nye stier blev taget i brug samtidig med, at sommervarmen kom, har der ikke været store problemer med svineri i lejerne. So og pattegrise træder det meste gennem spalterne, så de bliver holdt rene.

Farestierne i nybyggeriet måler 1,8 x 3,0 m, hvoraf støbejernsspalter udgør to meter. Der er fast gulv med varme i den øverste del. Der er også indrettet 48 løsdriftsstier på 2,4 x 2,5 m i en eksisterende bygning. Endelig har det været nødvendigt at bevare 60 kassestier.

»Jeg forventer ikke, at søerne får problemer med at skifte mellem kassesti og løsdrift, men vi får se«, siger han.

Smågrisehulen er 0,8 m2 og må ifølge Niels Aagaard ikke være mindre.

»Hulen er placeret ved væggen, så de ikke får træk, selvom loftsventilerne åbner«, forklarer han.

Varmen kommer både fra gulvvarmen og fra Aniheater under smågrisehulen.

Da udetemperaturen nogle få dage nåede 30 grader, blev der slukket for varmen under overdækningen i løbet af dagen, men Niels Aagaard tændte for den igen midt på aftenen.

»Da var pattegrisene allerede begyndt at klumpe lidt under overdækningen«, fortæller han.

Han valgte støbejernsspalter fra Schonlau, og alene udgiften hertil løber op i en lille mio. kr.

»Den er hammerdyr, men efter min mening også den bedste på markedet, så jeg var egentlig ikke i tvivl«, erklærer han.

Niels Aagaard vil efter planen bokse søer op, indtil grisene er fire-fem dage gamle. Samtidig med, at soen slippes løs, begynder han at give pattegrisene tørfoder. Der er desuden mælkekopper, som der er åbnet for indtil fire dage før fravænning.

»Når vi lukker for mælken, stiger deres optagelse af tørfoder markant«, fortæller han.

Der er også monteret en lille halmhæk på soboksen. Han synes ikke, at søerne æder så meget halm, som han kunne tænke sig.

»Jeg overvejer, om halmhækken skal rykkes lidt ned, så søerne bedre kan nå halmen«, lyder hans overvejelse.

Niels Aagaard Jørgensen ser løsdrift i farestalden som en faglig udfordring af få til at fungere.

Stabile grupper

Udvidelsen har betydet, at han går fra dynamiske til stabile grupper i drægtighedsstalden. Han fastholder dog elektronisk sofodring, som han er godt tilfreds med. Han oplever allerede, at ændringerne har givet mere ro.

»Vi sætter gyltene ind torsdag, men venter med søerne til fredag. Så får gyltene chance for at lære stien at kende. Det giver mere ro«, siger han. 

Der er omkring 60-65 gylte/ søer pr. sti med hver sin transponderstation.

En del af stien kan skilles fra med flytbare låger som aflastningsstier. Der er desuden lavet sygestier i arealet mellem to stier.

Der er lagt slanger til gyllekøling i både den nybyggede farestald og drægtighedsstald skønt det miljømæssigt kun var et krav i drægtighedsstalden. Der er skraberanlæg i drægtighedsstalden.

Transponderstationen fra Skiold er placeret midt i stien, så søerne kan gå rundt om den. Det giver færre kontrontationer.

Står selv for byggeriet

Niels Aagaard Jørgensen har selv valgt de leverandører og entreprenører, han ville have til at bygge for sig. Kjargaard Byg har stået for råhuset, Skiold har leveret transponderstationer, fodringsanlæg og inventar til farestierne, Skov har leveret ventilation, støbejernssaltegulv fra Schonlau og Aco Funki har leveret et halmstrøningsanlæg til drægtighedsstalden. 

»Det har egentlig ikke været så stort et arbejde at koordinere, som jeg måske havde frygtet«, fortæller han.

Elektrikerentreprisen har ikke været til diskussion - den gik til den lokale elektriker, der også er den, gårdejeren ringer til, så snart der er problemer med installationen.

»Så kender han opbygningen og kan heller ikke skyde skylden for en fejl på andre«, siger han.

Der blev brug for en ny hovedtavle i forbindelse med byggeriet, og det er planen, at Niels Aagaard og elektrikeren snarest skal lave et præcist diagram over hele installationen.

»På den måde bliver det lettere for elektrikerkolleger og for mine ansatte at finde en fejl«, fortæller han.

5 veje til bedre effektivitet

1. Farebøjle hindrer adgang til yveret

Fravænningsvægten har hidtil ligget omkring 6,7-6,8 kg i gennemsnit. Niels Aagaard Jørgensen forventer, at den stiger med et halvt kg.

»Farebøjlen hindrer pattegrisenes frie adgang til yveret. Når den forsvinder, så må det logisk betyde, at pattegrise får lettere ved at die. Det skal give sig udslag i en højere fravænningsvægt «, mener han.

Problemet med dårlig adgang til yveret bliver større, jo flere grise der er i kuldet.

2. Løsdrift giver lavere sodødelighed

Jo flere gange en so rejser sig, og jo mere den bevæger sig, jo bedre for det almene velbefindende. Det gælder både i drægtighedsstalden og i farestalden.

Derfor regner Niels Aagaard Jørgensen med, at sodødeligheden falder ved overgang til løsdrift i farestalden.

»Det ærgrer mig, at vi ser en stigende sodødelighed på landsplan. Jeg håber, at løsdrift i farestalden kan være en brik, der kan få den udvikling til at vende«, fortæller han.

3. Stabile grupper afløser dynamiske

I forbindelse med udvidelsen bliver drægtighedsstalden ændret fra dynamiske til stabile grupper.

Stalden blev taget i brug omkring 1. marts 2021, og effekten er ifølge Niels Aagaard tydelig.

»Der er mere ro på søerne, og det er blevet meget lettere at passe dem, når alle skal have samme behandling«, siger han.

Gylte bliver lukket ind i drægtighedsstien torsdag, mens søer først kommer fredag. På den måde får gyltene lejlighed til at lære stien at kende uden indblanding fra de mere dominerende søer.

4. Foretrækker lukket besætning

Niels Aagaard Jørgensen har købt polte ind til udvidelsen, men ellers har besætningen været lukket for indkøb i mange år. Efter indkøringen satser han på igen at lukke besætningen.

Den fremgangsmåde er valgt både af hensyn til at minimere risikoen for reinfektion og for at sikre en mere stabil immunitet i besætningen.

»Vi har altid haft rolige dyr. Jeg håber også, at de indkøbte dyr vil være rolige. Det betyder i hvert fald meget i det daglige arbejde«, siger han.

5. Transponder midt i stien

Både i den gamle og i den nye drægtighedsstald er transponderstationen placeret midt på spaltegulvet. Med denne placering kan svage søer bedre undvige rangstærke søer. Det mindsker antallet af konfrontationer og reducerer stressniveauet hos de unge søer.

»Det fungerede godt i den gamle stald, og ser ud til også at fungere fint i de nye stier«, fortæller Niels Aagaard Jørgensen.