Ung driftsleder: Vi gør ekstra indsats mod varmestress - målet er nul døde søer

Af Marie Noes, daglig leder - fortalt til Stig Bundgaard

De seneste uger på Tilsbæk har en af de store udfordringer for især søerne været varmestress. I går (4. august) havde vi fx 34,5 grader i drægtighedsstalden. 

I år har vi besluttet at gøre en ekstra stor indsats for at forebygge varmestress, og vores mål er at ingen søer dør af varmestress i løbet af sommeren. Indtil videre er det gået godt. Til sammenligning havde vi i sommeren 2021 tre søer, der døde af formodet varmestress. 

Et af de tiltag, vi har indført, er at afkalke alle dyser til overbrusning rutinemæssigt. Desuden har vi opsat regler for, hvornår det er tilladt at lukke for overbrusningen ved udførelse af opgaver i stierne og hvilke opgaver vi med fordel kan udføre i samme ombæring. Vi har også procedurer, som skal sikre at medarbejderen husker at tænde overbrusningen igen. 

Desuden tjekker vi kontinuerligt, at alle drikkenipler og aqua-flow er velfungerende, så tilgængeligheden af vand er i top. 

Der er nærmest gået sport i at sikre, at vores stalde er et godt sted at være for grise i sommerperioden.    

I LandbrugsAvisen læste jeg for nylig om en kvægbonde, der har placeret havesprinklere på staldtaget med det formål at nedkøle stalden. Det er en god simpel løsning, og det vil vi afprøve til næste år.  

Der er gået sport i at sikre, at staldene er godt sted at være gris, også i sommerperioden.

Vi har skiftet dyrlæge 

Vi har i forsommeren valgt at skifte dyrlæge. Ikke fordi vi var voldsomt utilfreds med den foregående, men en gang i mellem er det godt at ryste posen. 

Internt har vi talt om, at det kan være en god ide at skifte dyrlæge oftere. I vores produktion har vi ikke råd til at stå stille, og vi skal udvikle os. Måske er det ekstra motiverende for en dyrlæge at blive evalueret løbende som forudsætning for at kunne fortsætte samarbejdet. 

Med den nye dyrlæge er der blandt andet lavet om på vaccinationsplanenerne. Hvor vi tidligere autovaccinerede alle søer tre uger før faring, er vi nu begyndt at vaccinere poltene i karantænestalden. 

Influenza på vej væk  

I min seneste blog fortalte jeg om influenza i besætningen hen over vinteren og deraf følgende øget dødelighed i klimastalden. Da vi fik positivt svar på prøverne, inklusiv en typebestemmelse af influenzaen, valgte vi 5. februar at blitz-vaccinere alle voksne dyr.  

Vaccinen ser ud til at have haft en god effekt. Grisenes sundhedstilstand er blevet markant bedre. Det er dog ikke helt godt nok, og der er fortsat noget hosteri, men til gengæld ingen diarré. 

Dødeligheden i klimastalden har også udviklet sig i positiv retning. Her ligger vi normalt på 1,5-1,8 procent døde grise, men i 4. kvartal 2021 var vi oppe på 3,2 procent og i 1. kvartal 2022 på 3,5 procent. Seneste kvartal viste 2,1 procent, og vi er for nedadgående. 

Vi har fået konstateret massiv forekomst af knudeorm i besætningen, og derfor er alle søerne blevet behandlet med ormekur. Små- og slagtegrise er ikke blevet behandlet ud fra den betragtning, at staldene er sektioneret, og at knudeormene forsvinder ud af besætningen ved slagtning. 

Vaccinerer nu mod pcv2 

På Tilsbæk har vi forekomst af porcint virus i besætningen. Det har vi vidst et stykke tid, men det tager overraskende lang tid at  kræver tid både at samle kræfterne til at komme i gang med en vaccinationsplan og at få aftalt hvordan udgiften skal fordeles. 

Vi har aftalt med vores smågrisemodtager, at fordelingen er 20-80, altså så Tilsbæk betaler 20 procent og smågrisemodtageren 80 procent af udgiften til vaccinen. Dertil kommer, at vi afholder lidt ekstraarbejde med at vaccinere. 

Pcv2 mærkes jo primært hos slagtegriseproducenten, og når vi alligevel betaler 20 procent, er det udtryk for, at vi tror på at vaccinationen har afsmittende effekt på Lawsonia og kan løfte vores produktion måske 3 eller 5 procent. 

Smågrisene bliver vaccineret mod pcv2 to dage efter fravænning. Vi ville gerne have vaccineret ved fravænning, men det passer ikke med vores arbejdsrutiner. 

Vi har et generelt problem med høj sodødelighed i Danmark 

For nylig er der kommet nye tal, der fortæller at både sodødelighed og pattegrisedødelighed i Danmark er stigende. Jeg synes, dette er svært for erhvervet at stå på mål for. 

Når de traditionelle kassestier genererer stor dødelighed, har vi et problem, og det handler i høj grad om genetik. 

Først i 2013 blev det forbudt at fiksere drægtige søer i EU. Det vil sige at vi i rigtig mange år har fremavlet søer, der ikke behøvede at kunne bevæge sig ret meget. 

I dag sætter vi drægtige søer med denne genetik sammen i løsdrift, hvor de skal bevæge sig mere, og de bliver udsat for høj belastning på benene, hvilket de slet ikke er bygget til. 

Den genetik skal vi have vendt om. Der er kommet lidt mere fokus på problematikken, og jeg glæder mig til at se resultaterne komme til udtryk i den genetik vi indkøber, snarest muligt. 

Her på bedriften er sobesætningen pt. fordelt med 1/3 DanBred og 2/3 Topig Norsvin. Vi må bare sige, at ja, DanBred-søerne er utroligt stabile, når det gælder om at fare store kuld, men de er til gengæld mere sårbare på benstilling og benstyrke. Til eksempel indkøbte vi i en periode kun DanBred-polte, og her måtte vi udvide sygestierne for polte, fordi dyrene havde dårlige forben, og vi sendte markant flere polte til slagt. 

For at øge søernes holdbarhed træner vi poltene til transponderstalden inden løbning.  

Jeg kan godt gå rundt med den fornemmelse, at alle i branchen bare håber, at vi glemmer det med at have løsgående søer og så fortsætter med kassestier. 

Jeg tror bare, at vi skal sørge for at trække i den rigtige retning som griseproducenter, hvis vi stadig vil sidde med ved bordet, når der træffes beslutninger om erhvervet - ellers trækker politikerne krav og regler ned over hovedet på os.  

Smågrisene bliver vaccineret mod pcv2 to dage efter fravænning.

Aktuelt: Praktikanter og høst 

For tiden har vi med Jobcenterets mellemkomst to ukrainske flygtninge, mor og søn, i praktik i en periode på tre uger. 

Både de to ukrainere og vi som potentiel arbejdsgiver skal se, hvilke typer arbejdsopgaver og arbejdsformer de kan varetage på en arbejdsplads. 

Måske kan det på sigt give os et par ekstra sæt hænder i det daglige arbejde. Samtidig har vi gavn af vores ukrainske ansatte til kommunikationen. På positivsiden tæller også, at vores ansatte føler at de på denne måde er med til at give et bidrag til hjælpen til det ukrainske folk. 

I marken er høsten gået i gang, og det er gået rigtig fint indtil videre. Som det ser ud nu, er vi færdige noget tid før sidste år, så det er jo dejligt.