Stadig penge i at udtørre grisestalden

Selv om energipriserne er høje, skal man ikke spare på udtørring og opvarmning.

Seges Innovation angiver forbruget til udtørring og opvarmning af en stald til cirka tre kWh per kvadratmeter.

En stald på 200 kvadratmeter forbruger dermed 600 kWh. Bruger man el til 2,50 kroner per kWh koster det 1.500 kroner at opvarme og udtørre stalden.

Anvender man i stedet olie til samme opgave, bruger man omkring 75 liter olie. Med en oliepris på 6,50 kroner per liter bliver udgiften 500 kroner.  

Særligt udgiften ved el-opvarmning af stalden forekommer høj, men før man begynder at spare på opvarmningen, skal man huske, at grise kvitterer for et tørt og opvarmet miljø. 

Det er forudsætningen for et lavt foderforbrug og en generel høj effektivitet.

Derfor er det værd at sætte udgiften til energi i relation til foderudgiften i samme staldsektion. Producerer man 220 slagtegrise 30 til 115 kilo, omsætter de 50 ton foder. Med en pris per kilo foder på 2,75 kroner bliver foderudgiften 140.000 kroner. Det skal man holde op mod omkostningen til opvarmning på 500 eller 1.500 kroner.

Hvis blot foderforbruget forringes en procent, for eksempel fra 2,65 til 2,68 foderenheder per kilo tilvækst, går det lige op med udgiften til opvarmning af stalden. 

Sættes grisene ind i stald, der ikke er tilstrækkelig udtørret og opvarmet, kan foderforbruget let forringes mere end 0,03 foderenheder per kilo tilvækst. 

Hertil kan andre skavanker som øget sygdomspres og højere dødelighed støde til. 

Altså: Spar ikke på udtørringen.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle