Svineavlere skal på salgskursus

Danske producenter af avlsdyr skal blive bedre til at sælge deres varer.

Professionalismen skal i højsædet når danske svineavlere skal rulle deres nye markedsstrategi frem i udlandet.

Det slog formanden for Dansk Svineavl, Jørgen Dalsgaard, fast på generalforsamlingen i dag.

»Skal vi gå fra to til seks mia. kr. i omsætning frem mod 2019 så skal vi agere langt mere professionelt i alle led af salget end vi gør i dag,« sagde formanden.

Alle i DanAvl regi har derfor været på salgskursus, så de er bedre rustet til at forberede, gennemføre og lave opfølgning på et salg i udlandet.

Kunderelationerne skal i højsædet og salgsorganisationen skal trimmes.

»Det er i udlandet vi skal vinde markedsandele og det kræver vi fremstår mere professionelt når det drejer sig om salgsarbejdet,« sagde Jørgen Dalsgaard.

Han så også gerne, at de forskellige udbydere af DanAvldyr fremover ikke i samme grad konkurrere på prisen.

»Når man konkurrerer på prisen, går det ud over avlerne i Danmark,« sagde han.

Han understregede samtidig, at omsætterne naturligvis skal have et provenu, der kan dække deres omkostninger.

Mor er bedre end far

På far-siden er Duroc enerådende, men Jørgen Dalsgaard løftede pegefingeren og sagde, at DanAvl ikke er så langt foran konkurrenterne på far-siden, hvor Duroc er enerådende, som på mor-siden, hvor Landrace og Yorkshire råder.

»Derfor skal vi overveje om og hvordan vi kan få andre racer, for eksempel Piëtrian, ind i vores avlsarbejde,« sagde Jørgen Dalsgaard.

Ikke mindst i relation til den stigende sæd-eksport er det vigtigt, at være helt med fremme på de racer, der er eftertragtede i udlandet.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle