Svinenoteringen uændret: Vi er låst af kontrakter uden for Europa

Svinenoteringen er uændret fra sidste uge med 9,20 kr. pr. kg for slagtesvin 6,10 kr.pr. kg for søer.

I denne uge tog den tyske notering for slagtesvin endnu et hop i vejret på 37 øre pr. kg til 11,55 kr. For danske svineproducenter er prisfesten pt. i et noget lavere decibelniveau - og i indeværende uge er prisen uændret.

Det europæiske marked for fersk svinekød er præget af et lavt udbud, men også en kamp hvor der lægges arm om at få priserne til at følge med op, skriver Danish Crown i en aktuel markedskommentar.
 
"Udbuddet af slagtesvin i Europa er fortsat lavt for årstiden, og det bevirker, at noteringerne er stigende. Priserne på det ferske kød stiger ikke helt i samme tempo, og der kæmpes generelt fra dør til dør hos kunderne.

Vi er dog låst af kontrakter på en del af salget til lande uden for Europa," siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.
 
Priserne på skinker, nakker, bove og forender er stigende, mens kamme og bryst er mindre volatilt. Det engelske marked for bacon er fortsat noget under pres, og endelig er efterspørgslen fra Kina og Japan stabil, men med sivende priser til Japan, lyder det fra Danish Crown
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle