Svineprisen stiger

Svinenoteringen stiger for slagtesvin denne uge.

Danish Crowns svinenotering stiger med 20 øre for slagtesvin, til 9,20 kr. pr. kg, mens den er uændret på 5,60 kr. pr. kg for søer.

Også i Tyskland er svinenoteringen steget, skrev vi tidligere i dag.

Det er sommervarmen i Nordeuropa, der også spreder varme i det europæiske marked for fersk svinekød, hvor der efter mange måneder med en afdæmpet eller svag efterspørgsel nu virkelig er aktivitet, beretter Danish Crown.

"Vi ser en rigtig god efterspørgsel efter specielt nakker, kamme, bove, skinker og trimmings. Produkter, der enten marineret eller i forarbejdet form ender på grillen ude hos forbrugerne, så lige nu ser vi med al tydelighed, hvordan solskin og varme på den her tid af året virkelig kan løfte forbruget af svinekød," siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.
 
En medvirkende årsag til det pludselige og ret markante løft i priserne er et fortsat højt aktivitetsniveau i Kina og en ganske stabil afsætning til både Japan og USA.

"Det handler alt sammen om balancen mellem udbud og efterspørgsel. De seneste måneder er eksporten ud af EU løftet betragteligt. Når vi så får et løft i forbruget i Europa, som det vi har lige nu, har vi pludselig en helt anden situation. Men det er et meget følsomt marked, så et pludselig dyk i temperaturene i Europa, eller i eksporten til specielt Kina kan hurtigt skabe flytte balancen igen," siger Søren Tinggaard.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle