Svineproducent går all-in på bæredygtighed - vil bygge stald til 70 mio. kr.

Ved svenske Trelleborg er en såkaldt cirkulær griseproduktion med biogasanlæg, brug af lokalt produceret foder samt fuld udnyttelse af restprodukter ved at tage form.

Ved Trelleborg i Skåne er en såkaldt cirkuklær svineproduktion med blandt andet reduceret udledning af klimagasser ved at tage form i projektet Jordberga Resurshub.

Den cirkulære svineproduktion omfatter bedrifterne Jordberga og Smågris Syd samt et stort eksisterende biogasanlæg, skriver netavisen ATL

Konceptet er, at en nybygget svinestald skal have direkte forbindelse til biogasanlægget, så det er muligt at pumpe frisk gødning ind i biogasanlægget. 

Den letflydende biogødning, som er et restprodukt fra biogasanlægget, skal derefter spredes direkte på markerne. Restproduktet lugter væsentligt mindre end svinegødning. 

For at fuldende cirklen bliver grisene selvfølgelig fodret med afgrøder fra markerne. 

”Vi arbejder med flere scenarier af forskellige størrelse”, siger landmand Mattias Espert, som driver Smågris Syd.  

”I det største scenarie får det nye staldanlæg plads til 1.600 søer og 11.000 stipladser. Her vil omkostningerne løbe op i 100 mio. svenske kroner (svarende til ca. 70 mio DKK, red). Men måske ender det med kun et halv så stort et anlæg", siger han.  

Smågris Syd har for nuværende 3.000 søer og årlig produktion af 90-100.000 slagtesvin per år fordelt på tre besætninger. Som led i projektet skal Smågris Syd skifte til hjemmeblandet foder med Jordberga som leverandør af korn. 

En ansøgning til en ny svinestald er sendt af afsted, men hvornår byggeriet kan starte, er endnu uvist. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle