Hvordan agerer du i forhold til noteringen?
Nikolaj Iversen, svineproducent:
»Selvfølgelig kan vi mærke den lave notering. Omkostningsjagt er ikke noget nyt hos os, det har været en del af den løbende proces længe.
Konkret har vi taget det skridt at leje en slagtesvinestald, så vi selv kan producere 8.000 af de 24.000 OUA-smågrise, vi laver.
I det sidste halve år har vi uden held forsøgt at finde endnu en smågriseaftager, ud over ham vi har i forvejen. Til sidst tog vi det skridt at leje en slagtesvinestald. Det har trukket godt på kreditten at leje stald, købe foder og indsætte egne smågrise.
Vi har dog stadig en stor portion smågrise, som vi skal sælge i puljen. At det har været så svært at finde en aftager, fortæller mig, at krisen er alvorlig.
Jeg håber meget, at 2019-prognosen ikke er for pessimistisk. Det kunne være rart med en noteringsstigning, når vi skal til at levere vores egne slagtesvin.«
Relaterede artikler
Kommentarer