Svinesygdom er svær at opdage - kan være uden symptomer

Af Anne Schultz, dyrlæge, Porcus

De fleste, der kender svinedysenteri, får nok tankerne tilbage til 1980’er og 1990’erne, hvor sygdommen var vidt udbredt i Danmark.

Man kommer til at tænke på alvorlige, blodige og slimede diarréer hos slagtesvinene, og grisene blev ofte så alvorligt påvirkede, at de blev dehydrerede, magre, og til sidst døde som følge af sygdommen.

Ofte var det nødvendigt at behandle med antibiotika flere gange i slagtesvineperioden. 

Kliniske tegn

Sådan optræder svinedysenteri ikke i dag.

Sygdommen kan til forveksling ligne Lawsonia-diarré med indfaldne flanker, nedsat appetit og diarre af forskellig karakter. Diarréen kan både være grålig eller gullig, og indimellem er den tilblandet med blod og/eller slim.

Hos Porcus ser vi, at symptomerne er meget forskellige og besætningsafhængige. I nogle besætninger ser vi tydelige kliniske tegn, mens vi i andre besætninger slet ikke ser nogle kliniske tegn, andet end nedsat tilvækst og dårlig foderudnyttelse.

Især hvis grisene får foder med højt indhold af rapskager, solsikke eller hvede vil de være hårdere ramt af svinedysenteri.

Grisene danner ikke immunitet, når de har været smittede med dysenteri, så efter behandling kan grisene blive smittet med svinedysenteri igen, og behandling kan derfor blive nødvendig endnu en gang. 

I kronisk smittede sobesætninger er svinedysenteri endnu sværere at opdage. Her vil de kliniske tegn primært kunne ses hos poltene, som kan få diarre, der eventuelt er tilblandet med blod og/eller slim. 

Svinedysenteri er svær at opdage i sin besætning. I den moderne slagtesvineproduktion med sektioneret drift, spaltegulv og grundig rengøring mellem holdene holdes en eventuel smitte med dysenteribakterien (Brachyspira hyodysenteriae) nede på et så lavt niveau, at sygdommen viser sig med mere milde symptomer. 

Påvisning af svinedysenteri

Der er flere måder, man kan diagnosticere svinedysenteri på: 

• Fra aflivede grise kan man udtage et stykke af tyktarmen og fiksere det i formalin
• Dyrkning af B. hyodysenteriae 
• PCR-påvisning af B. hyodysenteriae

I perioden fra 12. juni 2020 til 17. maj 2021 er der indsendt 70 prøver til Kjellerup til undersøgelse for Dysenteri ved PCR. 73 procent af disse var negative, og 27 procent var positive, se figur 1

Det vil sige, at der er påvist dysenteri i 19 prøver, som blev indsendt Kjellerup det seneste års tid. 

Figur 1. Indsendelse af dysenteri-prøver til Kjellerup i perioden fra 12. juni 2020 til 17. maj 2021

Smitte og overførsel

Der er en stor risiko for at få svinedysenteri ind i sin besætning, hvis man ikke overholder reglerne for smittebeskyttelse.

Svinedysenteri smitter via direkte gødningskontakt. Bakterien kan overleve i op til flere dage og uger – alt afhængig af temperaturerne, se tekstboksen.

Ved lave temperaturer overlever bakterien bedst. Derfor skal man være ekstra opmærksom ved udlevering af slagtesvin, således at der ikke sker en overførsel af afføring fra lastbilen og ned i sin besætning. 

Udover direkte gødningskontakt kan svinedysenteri overføres via mus. Mus kan huse svinedysenteri i op til seks måneder, og derfor er det vigtigt at have styr på skadedyrsbekæmpelsen i sin besætning. 

Kontrol

Sygdommen er meget svær at kontrollere i sin besætning, og ofte er sanering eneste udvej.

Sanering kan foretages enten medicinsk eller ved totalsanering, og i tilfælde af påvisning bør man tale med sin besætningsdyrlæge om en eventuel saneringsplan. Uanset hvilket plan, der laves, vil det kræve en omhyggelig planlægning og efterlevelse af planen.

Som nævnt overføres bakterien via direkte gødningskontakt, og det er derfor vigtigt, at der er et stort fokus på daglig vask, rengøring og støvleskift.

Hvis du har mistanke om dysenteri i din besætning er det vigtigt at få det undersøgt. Det kan nemlig få indflydelse på valg af antibiotikabehandling for grisenes diarre, og ikke mindst vil det påvirke grisenes foderudnyttelse og daglig tilvækst; og det er derfor en dyr sygdom at have i sin besætning.

Tal med din besætningsdyrlæge om mulighederne for behandling og eventuel sanering i netop din besætning.