Tester dobbelt jerndosis på danske grise

Data fra USA viser gevinst ved at give pattegrise ekstra jern.

Blodmangel, anæmi, er måske mere udbredt end man tror.

Det tyder en amerikansk fra USA, der viser, at en ekstra dosis på 200 milligram jern på dag 8 til 10 hævede andelen af grise med optimalt hæmoblobinniveau omkring fravænning fra 20 til 70 procent.

Det særligt bemærkelsesværdige var, at effekten på tilvækst holdt sig helt frem til slagtning ved 120 kilo levende vægt, så grisene der fik to doser vejede tre kilo mere ved slagtning i forhold til grise, der kun havde fået en enkelt dosis.

- I næste måned påbegynder vi en kontrolleret, dansk undersøgelse, hvor vi giver halvdelen af et ugehold en ekstra dosis jern, forklarer produktchef, dyrlæge AK Frandsen, Salfarm.

I alt indgår 600 smågrise i forsøget. Alle får 200 milligram jern det første levedøgn. Forsøgsholdet får desuden en ekstra injektion en uge senere. Alle grise følges frem til slagtning.

En ekstra dosis jern koster omkring 40 øre.

- Hvis det omsættes til tre kilo ekstra ved slagtning, er det en rigtig god forretning, lyder det fra AK Frandsen.

Hun forventer at alle grise i forsøget er slagtet omkring 1. juli, hvorefter data skal opgøres og behandles.

Emneord Nutrifair 2024

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle