Tilpas fodringen og afhjælp søer med varmestress

Høje temperaturer kan give varmestress, som giver et dårligere produktionsresultat - men det kan afhjælpes med fodringen, påpeger forsker fra Brasilien..

Bruno Silva, professor i svineernæring og miljøtilpasning ved Federal University of Minas Gerais, Brasilien har i et indlæg på et webinar talt om varmestress ved søer ,og hvordan man med fordel kan fodre dem.

Det skriver netavisen Pig Progress. , som refererer indlægget på webinaret.

Bruno Silva forklarer, at effektiviteten af søer bliver påvirket hver gang temperaturen i miljøet er over eller under et bestemt niveau.  Ved at tilpasse fodringen kam man imidlertid opretholde grisens naturlige temperatur og undgå f.eks. varmestress.

Grise får nemt varmstress, fordi de er dårlige til at termoregulere, dvs. ændre deres kropstemperatur. Dette skyldes, at grise ikke har svedkirtler, og de er derfor meget afhængige af varmetab til omgivelserne, f.eks. ved at ligge på et koldt underlag eller overbrusning med vand. Derudover kan grisen øge vejrtrækning, som også køler den.

Varmestress påvirker grisene på mange punkter, og kan i sidste ende gøre tarmen gennemtrængelig for bakterier og toksiner, hvor de har en såkaldt ”leaky gut”. Derudover bliver omsætnigen af næringsstofferne i foderet dårligere.

mindre protein i foderet

Moderne grise har en højere kødprocent og proteinomsætning, og proteinomsætningen danner mere varme. En måde grisen selv kan undgå at producere varme, er derfor ved at spise mindre. Proteiner i foderet laver nemlig mere varme end kulhydrater og fedt.

Søer, der er mælkegivende i 24 dage, spiser i gennemsnit 22 procent mindre om sommeren end om vinteren. Derudover ses det, at når temperaturen stiger fra 23 grader til 35 grader, falder mælkeydelsen med 19 procent.

Hvis søerne selv bestemte, ville de spise i nattetimerne. Et forsøg gennemført af Bruno Silva viser således, at 81 procent af søernes samlede foderindtag blev spist mellem midnat og klokken 10 om vinteren. Om sommeren var det 75 procent af deres samlede foderindtag.

Man kan fodre søerne på to måder for at hjælpe dem med at overkomme varmestress: Man kan enten vælge at fodre med færre proteiner, eller man kan tilsætte et fodertilskud.

Ved at reducere råprotein i foderet, dannes der mindre varme fra proteinnedbrydning, og soen kan øge foderindtaget med 12 til 15 procent.

gær i foderet 

Fodertilskud med f.eks. betain (trimethylglycin) kan hjælpe søerne ved varmestress, og forsøg har vist, at gennemsnitsvægten for fravænningsgrise øges. Det samme gør sig gældende for butyrat.

Ved at tilsætte gær (Saccharomyces cerevisiae var. Boulardii) til foderet, kan forgæringen i bagtarmen øges, hvormed der er mindre risiko for forstoppelse. Ved at tilsætte gæren til foderet i slutningen af drægtigheden, kan antallet af levendefødte pattegrise øges.

Det er vigtigt at huske, at om sommeren drikker søer 57 procent mere vand end om vinteren. Det er derofr vigtigt, at der er vand nok tilgængeligt, idet dette også medvirker til dannelsen af mælk.

Normalt vil en pattegris die 25 gange om dagen – hvis soen har varmestress kan dette nå helt op på 50 gange, idet soen ikke har så meget mælk.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle