Grise med brok kan godt gå igennem til slagtning, hvis de er opstaldet i gode brokstier.
Det konkluderer Ø-Vet efter at have undersøgt forskellige slags brokstier for, hvordan grisenes brok udviklede sig i opstaldningsperioden.
For stier uden særlig opstaldning til brokgrise var der en bedre tilstand for 39 procent af de undersøgte grise.
For stier med dybstrøelse med halm, hvor grisene blev restriktivt fodret igennem hele perioden med cirka 1-1,5 kg foder pr. dag, blev der observeret en forbedring i broksækkens størrelse samt sår for 74 procent af dyrene.
Som en tredje del af undersøgelsen, så Ø-Vet på stier med fint savsmuld som strøelse, hvor der var strøelse i den ene ende og fint savsmuld i resten, og der blev strøet efter behov. Her blev der observeret en forbedret tilstand for 61 procent af grisene.
Nedenfor er vist eksempel på gris med brok på tre tidspunkter i undersøgelsen. Fotos: Ø-Vet
Sår på broksæk, dag 0
Status på såret, dag 6
Helet broksæk, dag 28
Læs om indretning af sygestier her
sbu
Relaterede artikler
Kommentarer