Griseeksporten til Kina ventes at stige en smule i år

Kinas import af grisekød går frem med to procent i 2023, lyder vurderingen fra det amerikanske landbrugsministerium i ny rapport.

EU's eksport af grisekød - fordelt på fersk/frosset og forarbejdet grisekød - dykker yderligere fem procent i 2023 efter sidste års ringe eksport, der formentlig lander på en markant tilbagegang på 17 procent.

Sådan lyder forudsigelsen hos det amerikanske landbrugsministerium USDA ifølge Markedsnyt for grisekød, der understreger, at den store kinesiske import af biprodukter ikke er med i opgørelserne.

Den ventede tilbagegang for den europæiske grisekødseksport, der fortsat er den klart største i verden med 3,95 mio. ton, skyldes ikke mindre import-forventninger i Kina, som USDA forventer løfter sin import med to procent til 2,1 mio. ton.

Derimod ventes Japans import af grisekød at falde tre procent i løbet af 2023.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle