Griseproducent efterlyser ny strategi hos Danish Crown

Kim Kjær Knudsen melder sig blandt kritikerne af situationen i slagteriet.

Kim Kjær Knudsen, der producerer over 140.000 slagtesvin årligt til Danish Crown og er medlem af slagteriets repræsentantskab, mener, der skal en ny strategi ind i selskabet.

Det skriver Agriwatch, efter mediet i sidste uge bragte et interview med den største leverandør til slagteriet, Martin Lund Madsen.

Sidstnævnte efterlyste en modernisering af slagteriet, og at andelsstrukturen skaber en vis ubalance.

Kim Kjær Knudsen mener, der er brug for en ny strategi.

- Fremadrettet skal vi kigge på, om den måde, vi afsætter grisene på, stadig er den rigtige — om vores strategi om at være en stor spiller ude på verdensmarkedet og sælge til de markeder, der giver mest, er det rigtige, for det er det, der rammer os lige nu. Det havde været bedre, at kiloene blev hjemme i Europa, siger Kim Kjær Knudsen til Agriwatch.

Han bakker dog som Martin Lund Madsen op om både administrerende direktør Jais Valeur og bestyrelsesformand Erik Bredholt.

Erik Bredholdt udtalte i fredags til Agriwatch, at han er klar til et eftersyn af opbygningen i slagteriet. Han ved dog ikke, hvordan det skal gøres, men slagteriet skal fungere i fremtiden. 

/brahe

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle