Henrik Pihl Winterø har skiftet kalve ud med høns og ikke fortrudt et eneste øjeblik

Buræg! Det lyder da ikke særlig sexet.

Sådan tænkte Henrik Pihl Winterø da han første gang hørte om ejendommen ved Aarup på Fyn.

»Jeg vidste heller intet om høns«, fortæller han.

Men egentlig starter Henriks historie lidt tidligere:

Han var driftsleder på en kalveproduktion på Stevns, som han ikke kunne overtage - ejeren var for ung. Men selvstændig ville han være, så han indrykkede en annonce i avisen. Det blev det lokale landbrugsblad på Fyn, for der boede hans daværende kæreste - nuværende kone.

»Vi var tæt på at skrive under på en aftale med en anden landmand, da Helge, der havde produktionen, meldte sig. Og ærlig talt: Det havde jeg ikke meget lyst til. Men min kæreste kørte forbi og faldt for stedet. Og så mødtes jeg med Helge. Jeg må sige, at han solgte ideen godt...«.

Men man køber ikke bare en produktion med buræg. Slet ikke når man praktisk taget ved det samme om ægproduktion som en almindelig forbruger. Så Henrik gik »i lære« hos den tidligere ejer og blev driftsleder på gården.

Slutter historien så her? Nej - overhovedet ikke.

For det første brugte Henrik og hans kone over to år på at finde finansiering og måtte acceptere rigtig mange afslag.

For det andet skulle han lige lære at passe høns.

Og for det tredje - men det blev nu løst ret hurtigt, da først prisen var lagt fast - skulle produktionen af buræg erstattes af en produktion af skrabeæg. Og det skulle sælger betale.

»Helge satsede, for han ændrede produktionen inden vi havde aftalt en pris for gården. Men jeg kunne ikke se en fremtid med produktion af buræg«, fastslår Henrik Pihl Winterø.

Lettere blev det ikke af, at der lokalt ikke var nogen, der kunne lægge et budget for ægproduktionen.

»Jeg kunne heller ikke selv«, erkender Henrik.

»Selvom vi havde et budget, var der ikke rigtig nogen banker, der turde lægge hånden på kogepladen.

Gennembruddet kom, da sælger indvilgede i at lade et sælgerpantebrev stå i ejendommen. Samtidig opstår muligheden for at subsidiere, så Henrik kan overtage sælgers skattegæld.

Henrik og hans kone overtog ejendommen i oktober 2017. Og det er faktisk gået godt. Siden starten har der været sorte tal, og alt tyder på, at der også bliver det i år.

Helge, en nu tidligere ansat og en pensioneret rådgiver hjalp med det faglige. En ny rådgiver hjalp med omlægningen til skrabeæg. Hun er stadig tilknyttet bedriften.

»Høns udvikler sig hele tiden. Det man gør rigtigt ved et hold, er ikke nødvendigvsi det samme, man gør godt ved det næste. Vi laver selv vores opdræt. Man kan sige, at vi selv bestemmer, hvor godt, vi vil have det. Men det kræver tid at lave gode høns«.

»Man skal præge kyllingerne. De skal selvfølgelig have siddepinde, renlighed og godt med strøelse. Men især din tilstedeværelse er vigtigt. At du går gennem dine dyr masser af gange hver dag. Gerne fire - fem gange hver dag i de første uger«, har Henrik lært.

»Vi bruger også lyset til at gøre dem rolige. Målet er at lave en høne, der er i balance - selvom det lyder lidt langhåret«.

Henrik ved, hvad han taler om. Det første hold skrabehøns gik det forfærdeligt med. Da holdet blev gjort op efter at være slagtet for tidligt, var der 17 procent døde.

»Der skal vi andre nogensinde hen igen«.

Aktivering, peckstones, godt foder og lucerne til høns og kyllinger har været nogle af midlerne. I dag er Henrik Pihl Winterø der, hvor dødelighed og produktion kan sammenlignes med det, der tidligere blev opnået blandt burhønsene.

»At passe høns er med til at give en god dagligdag. Vi kan tilbyde de ansatte en almindelig arbejdstid, og vi har ikke så meget tungt arbejde. Jeg ville bare ønske at flere unge fik øjnene op for mulighederne med fjerkræ«.