Hesteferier på godset i det hemmelige land

Godsernes jorder på Lolland og Falster har tidligere været svære at få lov at færdes på. Med tillid og gode idéer har tre mennesker kunne skabe nicheferien i det lukkede land.

Uden for Nykøbing Falster ligger godset Ny Kirstineberg. Gæster kan holde ferie her, med eller uden egen hest. Martin Kronborg har omdannet herregårdens nederste etage til Bed and Breakfast, og Merete Kepp fra Ferierytter.dk har i samarbejde med Trine Henningsen fra foreningen ’Fritid med gods i’ åbnet et høhotel. Sammen sørger de for, at gæster kan komme på ture rundt i området på hele Lolland og Falster.

»Det her område har været et lukket og hemmeligt land. Her bygger man aftaler på tillid, og derfor har vi fået muligheden for at tilbyde rideture rundt i et ellers lukket miljø,« siger Merete Kepp.

Hestegæster på Ny Kirstineberg kan nyde landskabets allér, markveje og skove, der ligger ud til farvandet Guldborgsund, som er ejet af godsejer Axel Castenschiold.

Guldkantsdanmark

På blot et år har de tre parter trukket mange gæster til deres feriested på Falster.

»Målet er at koble land og by. Der har været så meget negativt fokus hernede, selv om vi, der kommer herfra, har så stor en kærlighed til området. Det kan vi være med til at ændre,« siger Trine Henningsen.

Merete Kepp er en del af bookingsiden Ferierytter.dk. Selv om de tre er enige om, at et godt samarbejde ikke kan købes for penge, så kan det hjælpes på vej.

Ny dansk 22 ton prototype vises for første gang fremMaskiner 14. december · 06:35

»Vi vil gerne have, at andre kan skabe samme samarbejde, som vi har, det kan være med til at fremhæve landddistrikternes kvaliteter,« siger hun.

Alle landmænd kan gøre det

Det kræver en god idé, men har en landmand værelser til overnatning og nabogården en stald til høhotel, kan samarbejdet starte der. Selv om omgivelserne er en fordel på godsets jorder ved Nykøbing Falster, kan mindre også gøre det.

»Det handler om de mennesker, der samarbejder - og ikke stedet,« understreger Martin Kronborg.

Merete Kepp hjælper også med rådgivning til, hvordan samarbejder kan opstå inden for hesteturisme.

På godset har har Trine Henningsen afgivet en del af sin fold til en terrasse, der hører til Martin Kronborgs konferencelokaler.

»Det betyder, at gæsterne kan nyde synet af mine heste, og kommer endnu tættere på dyrene. Det giver en oplevelse for hele familien,« siger hun.

Faktaboks

Ny Kirstineberg Gods

  • På godset er der B&B, Høhotel, guidede rideture, butik samt frugtplantage.
  • Ferierytter tilbyder rideture fra 375 kr. på lejet hest.
  • Ferierytter tilbyder vejledningstimer i hesteturisme.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu