Ida Auken ny fødevareordfører

Radikal ordførerrokade placerer tidligere miljøminister Ida Auken på posten som landbrugs- og fødevareordfører.

Tidligere miljøminister Ida Auken, 36 år, er blevet ny landbrugs- og fødevareordfører efter en ordførerrokade i Det Radikale Venstre.

Rokaden er en konsekvens af Margrethe Vestagers udtræden og Helge Vagn Jakobsen indtræden i gruppen, som følge af at Margrethe Vestager er blevet ny EU-kommissær.

Han bliver EU-ordfører og kommunalordfører og indtræder formelt i den radikale folketingsgruppe den 1. november 2014.

Tidligere miljøminister

Ida Auken havde tidligere EU-ordførerskabet, men bliver altså nu ny ordfører for fødevarer og landbrug.

Ida Auken var miljøminister i Helle Thorning-Schmidts regering fra 3. oktober 2011 til 3. februar 2014, hvor SF trådte ud af regeringen.

I den forbindelse forlod Ida Auken SF og skiftede til Det Radikale Venstre.

Emneord

fødevarer

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle