Irsk mejerisektor har udsigt til et tab på 2,2 mia. euro

Den irske mejerisektor har udsigt til et tab på 2,2 mia.euro, ifølge revisionsfirmaet EY

En ny rapport fra revisionsfirmaet EY hævder, at et fald på 20 procent i mejeriproduktionen som følge af coronapandemien ville medføre et tab på 2,2 mia.euro i den irske mejerisektor og resultere i 10.700 mistede stillinger.

EY, som har lavet rapporten for Dairy Industry Ireland (DII), kom endvidere frem til, at et fald på 10-20 pct. i mælkepriserne ville betyde en reduktion af de årlige udbetalinger til irske landmænd på op til 840 mio. euro. 

Smørpriserne, der faldt fra 3.400 euro pr. ton først i marts til 2.550 euro pr.ton i denne uge, og en nedgang for skummetmælkspulver fra 2.500 eruro ton til 1.850euro pr.ton har medført et fald i mælkeafregningsprisen på 2 cent pr. liter, og, advarer EY, yderligere nedgange vil kunne finde sted.

Desuden vil andelsselskaber og mejerivirksomheder forlange yderligere 550 mio.euro til dækning af udgifter til øget lagerplads og andre udgifter.

DII efterlyser øjeblikkelig privat hjælp til lagring hos Europa-Kommissionen og prioritering af test af mejerimedarbejdere for Covid-19 for at kunne lade nøglemedarbejdere vende tilbage til deres arbejde så hurtigt som muligt.

Dertil kommer et ønske om forlængelse af den eksisterende eksportkreditforsikring, som er tilladt under EU’s konkurrencelov

Kilde: Udenlandske Mejerinoter, udgivet af landbrug & Fødevarer.

Emneord

coronavirus

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle