Jyske Bank: Det kan på sigt løbe rundt for en gennemsnitlig svineproducent

På den længere bane ser Jyske Bank en svinepris på 10,75 kr., som gør, at en gennemsnitsproducent kan tjene penge. Det fortalte Karsten Brixen fra Jyske Bank på Danvets årsmøde.

Fremtiden tegner lysere end den ser ud i øjeblikket for landets svineproducenter.

Det var et af budskaberne, da seniorspecialist i landbrug hos Jyske Bank, Karsten Brixen, holdt oplæg på Danvets årsmøde.

Med en netop opjusteret notering i baghånden fra 9 til 9,35 kroner, der blev udsendt af Seges 12. marts, havde Karsten Brixen sat tallene ind i regnemaskinen og kunne slå fast foran de flere hundrede tilhørere, at den bedste tredjedel af smågriseproducenterne i 2015 har udsigt til et overskud på 410.000 kr. Den gennemsnitlige producent står til et underskud på 720.000 kr.

På sigt-pris på 10,75 kr.

Men priserne på den lidt længere bane forventer Jyske Bank bliver omkring 10,75 kroner, som Karsten Brixen betegnede på sigt-priser.

Med de tal i regnemaskinen lander overskuddet på 1,7 mio. kr. for den bedste tredjedel, mens der er 400.000 kroner til de gennemsnitlige smågriseproducenter. Dertil skal lægges for eksempel indtægt fra ægtefælle.

»Så det kan på sigt løbe rundt for den gennemsnitlige producent,« fastslog Karsten Brixen, som i samme åndedrag bemærkede, at der også ville være mange producenter, der ikke kan tjene penge ved en svinepris på 10,75 kroner.

For slagtesvineproducenter er der i 2015 udsigt til 590.000 kr. i plus for den bedste tredjedel, men et underskud på 280.000 kr. for den gennemsnitlige producent.

På sigt-priser giver ifølge Karsten Brixen et overskud til den gennemsnitlige slagtesvineproducent på 160.000 kr., men 1,05 mio. kr. for den bedste tredjedel.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle