Kartoffelavler risikerer at brænde inde med seks ton kartofler

Økologisk Landbrug på Fyn brænder inde med tonsvis af kartofler - prøver at afsætte dem sammen med madspildsapp.

Det økologiske landbrug Syrengården, der dyrker 350 hektar forskellige steder på Fyn er brændt inde med seks tons kartofler, som er i fare for at gå til spilde på grund af små skønhedsfejl.

Det skriver Fyns.dk.

I et indslag om madspild i Go’ aften på TV 2, fortalte ejer Morten Jensen, at Syrengården i denne sæson står til at skulle smide over 500 ton kartofler ud, fordi de ikke kan sælges på grund af mindre skønhedsfejl. 

"Lige nu står vi med cirka seks ton økologiske kartofler, der smager himmelsk, men som ikke kan afsættes til butikkerne, fordi mange forbrugere undgår de uperfekte varer", fortalte Morten Jensen i programmet.

Derfor har Syrengården lavet en redningsaktion sammen med virksomheden "Too Good To Go", som bekæmper madspil via en app, der forbinder forbrugere med butikker, restauranter og producenter, som har mad i overskud.

Op til Store Bededag kan interesserede derfor købe og afhente 5 kgs poser på Syrengården for 29 kroner stykket. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle