Kina ramt af svinesygdomme: 2.350 kr. for en 25 kgs-gris

Kina er ramt af stor mangel på smågrise. Ifølge rygter er markedet for smågrise gået amok og producenter med smågrise har kronede dage..

Er Kina ramt ind i en anden bølge af afrikansk svinepest?

Rygterne har den seneste tid været tiltagende, og en artikel fra Agrarheute sætter flere ord på den krise, de kinesiske svineproducenter tilsyneladende står over for.

Her meldes blandt andet om rygter på internettet om en katastrofal mangel på smågrise som følge af nye udbrud af afrikansk svinepest og andre sygdomme. Angiveligt er omkring syv-otte mio. søer døde alene i de seneste otte uger.

De kinesiske myndigheder har ellers længe påstået, at svinebestanden i løbet af midten af 2021 er tilbage på niveauet fra før de første udbrud af afrikansk svinepest for et par år siden fjernede næsten halvdelen af landets svinebestand. 

Den akutte mangel på smågrise har fået priserne til at lette - og er ifølge Agrarheute i niveauet 315 euro svarende til 2.350 kr. for en 25 kgs-gris.  

Tilsvarende meldes om salgspriser på svin med en levende vægt på 120 kg til 465 euro. En so på 200 kg koster 1.940 euro.

Agrarheute forudser, at de kinesiske kvaler vil forlænge den periode, hvor Kina har behov for at hente store mængder svinekød til landet. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle