Efterafgrøder forud for vårsæd eller græs i omdrift kan være med til at reducere udledningen af klimagasser.
Tusind kg CO2-ækvivalenter pr. hektar.
Så meget klimagas kan efterafgrøder forud for vårsæd reduceres ifølge Aarhus Universitets virkemiddelkatalog om klimagasser.
Hvorfor nu det?
Fordi efterafgrøder, der er etableret korrekt, hiver CO2 ud af luften i forbindelse med fotosyntesen, når planterne vokser. CO2en bliver først til grønne blade og rødder, og på et tidspunkt – tidligst 1. november – ender dette plantemateriale i jorden. I jorden vil afgrøderesterne, der indeholder 50 kg kvælstof faktisk føre til øget dannelse af lattergas, som er en stærk klimagas, der udledes til atmosfæren. En del af denne øgede udledning modvirkes dog af mindre lattergas fra udvasket kvælstof. Afhængig af jordtype svarer den samlede effekt til mellem 136 og 208 kg CO2-ækvivalenter pr. hektar.
Samtidig parkerer nedmuldningen af efterafgrøden 270 kg kulstof i jorden. Det svarer til 1.000 kg CO2-ækvivalenter. Når man trækker lattergaseffekten fra, får man en netto- effekt på 800-850 kg CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år.
Sparer gødning
Den øgede dannelse af lattergas modvirkes helt eller delvist af, at man som landmand skal gøde marken mindre efter en efterafgrøde.
Ifølge klimaprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, er det svært at sætte tal på, hvor meget det betyder.
»Det kommer an på mange ting. Er det frivillige, kvælstoffikserende efterafgrøder, er effekten større. Er det en pligtig efterafgrøde, der ikke fikserer kvælstof, er effekten mindre. Det kommer også an på, hvor godt efterafgrøden er etableret, for jo kraftigere den er des større effekt«, siger han.
Vigtig etablering
Derfor er den rettidige etablering ikke kun vigtig for efterafgrødens kvælstofeffekt, men også for dens klimaeffekt.
Den kraftige efterafgrøde vil også give en større positiv effekt i forhold til kulstoflagring i jorden.
Der er formentlig også forskel på, hvor stor klimaeffekten er af de forskellige arter af efterafgrøder. Ifølge Jørgen E. Olesen mangler der dog viden om, hvilke efterafgrøder der har størst klimaeffekt.
Græs til bioraffinering
Aarhus Universitet har også haft fokus på at øge dyrkningen af græs i stedet for korn med henblik på miljø- og klimafordele. Græsset kan efter bioraffinering bruges til kvæg- og svinefoder samt biogas. Her øger det effekten, at græs til bioraffinering er en flerårig afgrøde, som lagrer meget kulstof i jorden.
Ifølge seniorforsker Uffe Jørgensen vil omlægning fra korn til græs reducere udledningen af klimagasser med 0,5 til 3,5 ton CO2-ækvivalenter pr. hektar, især grundet kulstoflagringen i jorden.
En af fordelene ved efterafgrøder og græs som klimavirkemidler er, at det samtidig er gode miljøvirkemidler.
Efterafgrøder reducerer udledningen af kvælstof, fordi de bruger noget af det kvælstof, der ellers ville være vasket ud, når hovedafgrøden er høstet.
På samme måde har græs en lang vækstsæson, så udvaskningen bliver meget lille.
Faktaboks
Efterafgrøder:
- Nedmuldning af efterafgrøde efterlader 270 kg kulstof i jorden pr. hektar. Det svarer til 1.000 kg CO2-ækvivalenter.
- Når man trækker lattergaseffekten fra, får man en netto-effekt på 800-850 kg CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år.
- Pligtige efterafgrøder skal være etableret senest 1. august. Korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre dog senest 20. august.
- Man må ikke nedvisne eller nedpløje efterafgrøderne før 20. oktober.
