Konsulent: Jeg frygter færre faunastriber

I LandboNord er antallet af etablerede faunastriber steget år for år. I 2022 blev tallet knap 150 kilometer, men i år er der kommet nye regler, der betyder, at lodsejere skal være opmærksomme på, at striberne skal tegnes med i EU-ansøgningen.

LandboNord har siden de først fik idéen om faunastriber, ikke oplevet andet en fremgang. Men nu frygter de, at en ændring i EU-regler, vil betyde en ødelægge den positive vækst. Det fortæller Rune Lynngdrup Persson der er natur- og miljøkonsulent i LandboNord. 

Hvad syntes du om EUs regelændringer, som blandt andet gør, at faunastriber skal fremgå af markplanerne?

- Jeg tror, at det er en generel holdning, at det er en fin idé, men de har virkelig ikke udført det på en måde, hvor vi kan bruge det til noget.

Hvilke konsekvenser frygter du at det kan få?

Jeg tror, at vi i år vil opleve en markant nedgang i faunastriber og lignende tiltag, fordi reglerne er så klodsede, at folk ikke tør røre ved det. De går med den sikre løsning og laver måske noget blomsterbrak i stedet for. Jeg kunne godt være bange for, at vi står i en situation, hvor det her bliver en brakordning. Og det er ikke det, jeg tror, var intentionen med det.

Hvorfor er det vigtigt at have de her faunastruber?

Det er et relativt harmløst indgreb, som skaber noget positivt i marken i forhold til bestøvere. Hvis man nu er økolog, giver det mening at have et sted, hvor insekterne kan overvintre, så man gemmer på de insekter, der kan påvirke ens markdrift positivt.

Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil have faunastriber ved sin mark?

Så skal man gribe sin telefon og kontakte sin planteavlskonsulent. Og så vil de sørge for at få tegnet de her faunastriber ind i markkortet. Så vil de sende det videre til os, og så vil vi komme ud og etablere dem. Det er egentligt ret nemt at gøre det. Der er bare det her ekstra led, at der skal en planteavlskonsulent ind og tegne det ind i dit markkort.

Og hvordan er tidsrammen for det?

Samlet set skal det være indrapporteret 21. april, så det har vi lidt travlt med. Kunderne har ikke så lang tid til at henvende sig, hvis de skal have det med på EU-tilskudsarealer. Det skal være etableret 30. april, hvis det skal med som en markbramme, og så har vi lidt længere tid at løbe på, hvis vi tegner det ind som markbramme.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle