Landboforening låner Facebook ud under dyrskue

LandboUngdom overtager Gefions facebookside under Roskilde Dyrskue, og sender opdateringer direkte til rådgivningsvirksomhedens ”følgere”.

Der er overraskelser i vente for de, der følger med på Gefions facebookside. LandboUngdom Øst overtager Gefions facebookprofil og sender opdateringer direkte fra Roskilde Dyrskue lørdag 4. juni. 

"Vi har et rigtig godt samarbejde med LandboUngdom, så vi overlader trygt Gefions facebookprofil til dem en hele dag – og nat," Peter Jørgensen, udviklingschef i Gefion, i en pressemeddelelse. 

Hvis man ikke selv kan være til stede på dyrskuet, har man derfor mulighed for at følge begivenhederne gennem LU’s øjne på facebook.

"Vi ser frem til at overtage Gefion, også selvom det kun er for en kort bemærkning. Jeg tror, at LU kan vise dyrskuet fra en helt anden vinkel. Så det er bare med at hænge på, så man ikke går glip af noget, for der bliver både fest og faglighed," siger Rikke Bylov, der er formand for LU Øst.   

Samarbejdet går begge veje

Gefions Unge Team vil også være til stede på Dyrskuet ved Landbo Ungdoms stand. Her vil de rådgive unge landmænd om Gefions startpakke samt om de ERFA-grupper, der er oprettet for unge driftsledere og ejere. 

LandboUngdoms stand ligger over for kostaldene ved den store ring, hvor den har ligget de sidste par år. 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle