Landboformand: Hvorfor skal mælk være prisbaskeren?

Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) offentliggjorde 1. april ”nyheden” om, at en landmand i Malt mellem Vejen og Brørup vil udvinde Biovand og kosttilskud af mælken fra gårdens 290 malkekøer. Biovandet skulle sælges til over 20 kr. pr. liter, og kosttilskuddet skulle afsættes i fitnesscentre, dette var en aprilsnar, men formanden understreger, at der var en skjult alvor i aprilsnaren.

"Det var naturligvis en tyk aprilsnar, og jeg håber, vi bliver tilgivet, at KHL på denne måde har bidraget til at holde aprilsnar-traditionen i hævd. Men det var en aprilsnar med alvorlige undertoner, for vi vil med historien illustrere det bizart surrealistiske i, at en liter dansk produceret mælk sælges for 4,95 kroner i detailhandelen side om side med flaskevand til 10-20 kroner halvliteren," forklarer Thomas Hansen, formand for KHL.

"Vi har i KHL forståelse for, at man med markedsføring og dygtigt købmandskab er i stand til at få en god pris for flaskevand. Men vi forstår ikke, at det gang på gang skal være mælk og andre danske landbrugsvarer, der skal bruges som prisbaskere i detailhandelen. Det er nærmest blevet kutyme, at forbrugerne skal trækkes gennem hele butikken i deres vej efter billig mælk i køledisken bagerst i supermarkedet."

"Forbrugeren køber naturligvis, hvor varen er billigst. Respekt for det. Men mælk, svinekød og andre nærmest daglige ”udsalgsfødevarer” i detailhandelen sælges ofte til priser, der slet ikke matcher produktionsomkostningerne. Det er et udtryk for manglende respekt for de fødevarer, som netop her i Danmark er produceret under nogle af verdens skrappeste kontrolsystemer. Både hvad angår dyrevelfærd og fødevaresikkerhed," siger Thomas Hansen.

Kun en aprilsnar – desværre!

"Det er grotesk, at en liter dansk mælk i dag sælges til samme pris som for 30 år siden, alt mens den danske forbruger uden at blinke køber et par løbesko til 1500 kroner. For fire årtier siden udgjorde fødevarerne næsten 18 procent af det private forbrug, mens tallet i dag er cirka ti procent. Det er i min optik tankevækkende. Landmanden er uden indflydelse på, hvad han får for sin produktion af mælk og kød. Drømmescenariet ville være at gøre aprilsnar til virkelighed og mangedoble værdien af mælkeproduktionen ved at producere Biovand og kosttilskud. Men det var – desværre for dansk landbrug – kun en aprilsnar," siger Thomas Hansen.

Emneord

mælk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle