Nyt polsk pillefyr

Firma: C.H. Boilers Stand: E 4104

Polakkerne vil meget gerne sælge pillefyr i Danmark, hvor der er stor interesse for sagen. Derfor deltager C.H. Boilers på Agromek for at tiltrække interessen og finde forhandlere. Pillefyrene forhandles allerede i en lang række EU-lande og New Zealand.

De polske pillefyr har ifølge Artur Zieleneiewski fra C.H. Boilers en virkningsgrad på 92 procent. Fyret tænder selv op og sørger for tilførsel af piller fra beholderen ved siden af fyret.

De polske kedler fås fra 9 kW til 100 kW altså til alt fra et stuehus til en skole eller et kyllingehus.

Kedlerne er registreret og godkendt i Tyskland og lever op til deres kvalitetsstandarder. Desuden lever de op til de ny krav til pillefyr fra EU, der træder i kraft i 2015.

Ifølge Artur Zieleneiewski er kedlerne konkurrencedygtige prismæssigt. En 9 kW kedel koster eksempelvis 13.500 kr. og en 30 kW 21.000 kr. fra producenten

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle