Salat-tern sikrer successen

Mens mange øko-mejerier havde det svært i 2011, så gik det bedre for niche-spilleren Nordex Holding.

En ekstremt høj eksportandel har det sidste år lunet i Nordex-gruppen, som bl.a. driver Nørager Mejeri.

»Vi eksporterer 95 procent af vores produktion, så vi mærker ikke presset så meget,« forklarer adm. direktør Keld-Houen Pedersen fra Nørager Mejeris ejere, Nordex Food, med henvisning til, at flere mindre danske mejerier har været hårdt presset af ulønsomme priser på det danske marked.

»Vi havde et positivt resultat, og vi har haft en konkurrencesituation, hvor vi kunne tjene penge. Vi har ikke kun det danske marked, men er ude på de store verdensmarkeder,« siger han med henvisning til afsætning over det meste af kloden med større markeder i bl.a. Tyskland, Mellemøsten, USA, Skandinavien, Balkan og Østrig.

Igennem en række år har Nordex-gruppen specialiseret sig at lave hvid ost, tidligere kendt som dansk feta. 2012 tegner til at følge 2011’s overskud.

»Vi tror, at 2012 bliver et fornuftigt år. Det bliver nogenlunde samme produktion, måske lidt bedre indtjening. Vi mærker også et prispres på de store bulkmarkeder, men det ser stadig fornuftigt ud,« siger direktøren.

På Nørager Mejeri er produktionen i løbet af 2011 blevet trimmet med større automatisering, så medarbejderne kan producere mere på samme tid.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle