Landbrugspakken sparer 234.000 ton soja

Mere protein i kornet reducerer behovet for import af soja.

Mere gødning til landmændene resulterer i mindre lastbiltrafik på de danske landeveje og masser af sparet valuta. Det konstaterede Troels Toft, direktør ved Seges på planteavlernes årsmøde i Herning tirsdag formiddag.

Mere kvælstof har nemlig resulteret i mere protein i kornet, så man ikke behøver at importere så meget.

Når fodringsfolkene korrigerer for aminosyresammensætning, svarer det til, at vi alene til svineproduktionen kan nedsætte importen med 234.000 tons soja.

Det svarer ifølge Troels Toft til, at der skal køre 6.500 færre lastbiltræk ud fra Århus og Fredericia havn.

»Det er godt for klimaet, handelsbalancen og landmændenes økonomi«, konstaterede han og tilføjede:

»Der er ingen, der gøder mere end nødvendigt. Det er der ikke økonomi i«.

Der skal dog stadig importeres store mængder soja, og derfor er der gang i udviklingen af proteinafgrøder i Danmark, hvor især hestebønner er i vækst.

I 2017 var arealet cirka 15.000 hektar, hvilket ventes at blive dobbelt så stort i 2018.

Troels Toft tror, at hestebønner er kommet for at blive. Der er kommet nye sorter, og det gik godt selv i det våde 2017. Samtidig skal mælkeproducenter finde proteinkilder, når de ikke må bruge soja til GM-fri mælk.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle