Landbrugsrådgivere lagt ned af minksager

Ny opfordring fra Minksekretariatet har sendt landbrugsrådgivere på overarbejde.

Konsulenter i landets landbrugsrådgivningsvirksomheder bliver lige nu overstrømmet af henvendelser fra tidligere minkavlere.

Henvendelserne kommer, efter Minksekretariatet tidligere på måneden i et brev opfordrede godt 600 minkavlere til at få deres sager ekspederet af rådgiverne, så de kan lande i Minksekrariatets systemer.

Men det er af to grunde en udfordring at nå alle på en gang, lyder det fra Børge Sørensen, direktør i Landbrugsrådgivningen Syd. Dels kniber det med tiden lige nu.

- 600 minkavlere er blevet bedt om at få deres sager behandlet hos deres rådgivere og det svarer til 70-90.000 timers arbejde på et tidspunkt, hvor vi også skal lukke de sidste budgetter for 2023, siger Børge Sørensen.

Dels er de første sager ikke afgjort endnu, hvilket gør det vanskeligt for rådgiverne at fortage beregningerne.

- Vi mangler de første afgørelser, så vi kan kalibrere sagerne. Derfor tager det på nuværende tidspunkt ekstra tid, siger han.

Tidligere var det planen, at Minksekretariatet ville indkalde sager i klumper, men den tanke er nu opgivet til fordel for et først-til-mølle-princip.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle