Landbrugsskole fik nysgerrige indenfor - og hotdogs som tak

Gråsten Landbrugsskole formåede at trække godt 5.000 besøgende forbi til Åbent Landbrug - LandboSyd kvitterede for indsatsen med hotdogs til elever og lærere.

Der blev produceret hotdogs på samlebånd, da LandboSyd fredag var med til at sige farvel til skoleugen på Gråsten Landbrugsskole.

Det skriver LandboSyd i en pressemeddelelse.

Et hold fra LandboSyd med formand Mogens Dall og adm. direktør Anders Andersen i spidsen lavede hotdogs til et par hundrede elever og lærere i skolens maskinhus.

landbosyd gråsten landbrugsskole åbent landbrug
Nina Ullerup serverer hotdogs.

Det var en tak til skolen for en stor indsats i forbindelse med Åbent Landbrug, som blev gennemført i september.

LandboSyd giver traditionen tro en gave til værterne af Åbent Landbrug, men hvad giver man til en skole og dens elever og lærere? Selvfølgelig hotdogs med Cocio til som en trofast følgesvend.

Der var travlhed ved bordet, hvor fire-fem medarbejdere fra LandboSyd langede hotdogs over til de unge, som stod i kø for at få stillet sulten. Også forstander Bjarne Ebbesen fik sig en hotdog, inden han tog ordet og takkede LandboSyd for et godt initiativ og en dejlig utraditionel gave.

landbosyd gråsten landbrugsskole åbent landbrug
Formand Mogens Dall (i baggrunden) stod for kvalitetstestning. 

Gråsten landbrugsskole har i en række år deltaget i Åbent Landbrug og formår at tiltrække masser af gæster.

Også i år lå skolen helt i top i Danmark med godt 5.000 besøgende, og dermed markerede skolens landbrug med både malkekøer og svineproduktion sig som publikums-favorit.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle