Landbrugsstyrelsen sælger ud - snart kommer naturgrunde og landbrugsjord til salg

Snart bliver det muligt at komme med et bud på en ægte naturperle. I løbet af efteråret sætter Landbrugsstyrelsen 13 skønne vådområder og landbrugsjorde til salg.

Til salg-skiltet kommer snart op ud for en række vådområder og landbrugsarealer. Det sker, når Landbrugsstyrelsen sælger ud af 13 forskellige landbrugsjorde og naturarealer, som siden 2014 er blevet omlagt fra lavtliggende landbrugsjord til natur.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ud af de 13 arealer er ni i Jylland, mens der er to på Fyn og to på Sjælland. Det største område er 140 hektar, mens det mindste er ni hektar. De 13 arealer dækker i alt 700 hektar, hvoraf 600 hektar er vådområder, mens de sidste 100 hektar er landbrugsjord, som er i overskud fra tidligere jordfordelingsprojekter.

"Landbrugsstyrelsen gennemfører jordfordelingsprojekter over hele landet, hvor lavtliggende landbrugsjord føres tilbage til vådområder. Det giver både nye naturperler og er samtidig med til at mindske udledningen af kvælstof og fosfor. I år har vi 13 områder, som venter på nye ejere", siger enhedschef Palle Graversgaard.

Stort set alle interesserede kan byde på et naturareal, mens der er særlige krav de 100 hektar landbrugsjord.

På nogle af naturarealerne kan man afgræsse og tage høslæt, men man må ikke gøde, sprøjte eller lægge arealerne om. Mange af arealerne kan man desuden modtage grundbetaling på.

Du kan læse mere om områderne og jorden her.

Faktaboks

Sådan køber du en naturperle

  • Hold øje med www.lbst.dk, hvor vi løbende annoncerer, når der kommer nye områder til salg. Du kan også tilmelde dig vores nye nyhedskategori ’Udbud af arealer til salg’, så får du ny information direkte i indbakken.
  • Tjek på www.lbst.dk, om der er særlige betingelser tilknyttet de enkelte arealer.Arealerne sælges gennem et EU-udbud. Man er velkommen til at overvære åbning af tilbud, som meldes ud på lbst.dk, når datoen er fastlagt

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle