Landmænd skaber stribevis af naturprojekter

Holstebro Struer Landboforening har skabt 27 kilometer naturstriber

Holstebro Struer Landboforening inviterede i denne uge til besigtigelse af ”Faunastriber”, som er etableret i foreningens område.

Der er i alt etableret 27 km, hvilket formand Kristian Gade var ganske godt tilfreds med. Han måtte dog erkende at have tabt væddemål med Jens Simonsen fra Herning-Ikast Landboforening, da der i 2017 er sået næste det dobbelte antal kilometer Faunastriber i Herning-Ikast området, hvor et tilsvarende projekt har kørt over flere år.

Det skriver Holstebro Struer Landboforening i en pressemeddelelse.

Faunastriberne er arealer, der tilsås med en variation af forskellige blomster. Faunastriberne sås typisk på arealer, som er i kanten til marker med vårbyg. Den enkelte landmand betaler for tilsåningen, der typisk sker i striber af tre meter.

Under besigtigelsen fortalte landmand Svend Erik Jensen, Hjerm om den store interesse der er og har været omkring projektet.

Fra alle de grønne organisationer, som er med i projektet, var der stor ros til egnens landmænd for, at de med faunastriberne er med til at sikre en større flora-diversitet til glæde for bierne, vildtet og vores egne oplevelser ved at færdes i naturen.

Efter næsten 2 timers besigtigelse af Faunastriberne i Hjerm var det tid til forplejning i haven hos Ulla og Martin Merrild. Efter at den meget omtalt øl ”Pisneren” var blevet frigivet ved en event i København var det tid til en jysk frigivelse.

I dagens anledning var Christian Hüttemeier, kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer kommet til Hjerm og fortalte historien bag den Pisneren, der er brygget på korn, der er gødet med urin (pis) opsamlet på Roskilde Festival 2016.

Efter en herlig sommeraften kunne de 60 deltagere tage hjem med en god oplevelse af landbrugets indsats for dyrevildtet og oplevelsen af, hvordan landbruget også tænker i cirkulær økonomi.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle