Landmand måtte bakke for at få afgrøden med i skåret

På Agertvedgård har de i år bakket næsten lige så meget, som de har kørt forlæns, da ærterne skulle høstes.

Da Annette Agertved og hendes høsthold skulle høste ærter, var de nødt til at bakke næsten lige så meget, som de kørte forlæns. 

"Ærterne lå ned på grund af al den regn. De har fået rigtig meget vand, og hver for gang der kom en byge, havde de lagt sig mere og mere ned. Derfor var de svære at samle op, så vi havde problemer med at få dem ind i maskinen", fortæller Annette Agertved, der ejer Agertvedgård sydøst for Køge. 

Den ekstra kørsel gav selvfølgelig en stor forsinkelse i høstarbejdet.

"Vi havde 18 hektar ærter. Under normale omstændigheder ville vi måske have brugt halvanden dag på at høste dem, men vi har været tre dage om det", siger Annette Agertved.

Store mængder vand og manglende sol har udfordret ærternes vækst.

"Ærterne kan godt lide vand først i vækstsæsonen, men når vi når herhen, hvor de skal modne af, kan de ikke lide vand. Et andet problem er, at vi har haft for lidt sol, så de har ikke kunnet modne af så hurtigt, som de normalt gør," fortæller Annette Agertved.

Slagteri ramt af brand på værst tænkelig tid - DC-top roser jætteindsats 14. december · 10:52

På Agertvedgårds 170 hektar har hun i år haft græsfrø, ærter, spinat, byg og hvede. Annette Agertved er færdig med årets høst.

"Det sidste, vi manglede, var ærterne. Vi mangler lige at få bjærget lidt halm, men ellers er vi færdige. Året taget i betragtning, syens jeg, at udbytterne har været okay", siger hun. 

Annette Agertved deltager i Skyd høsten bedst. Her kan hun både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Mere om temaet

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu