Landmand mister borgmesterpost i Kerteminde

Hans Luunbjerg fik fire år som borgmester i Kerteminde. I næste periode er han viceborgmester, mens Socialdemokratiet har vundet borgmesterposten.

Afgørelsen trak ud, men nu er det slået fast: Landmand Hans Luunbjerg (V) mister titlen som borgmester i Kerteminde Kommune, skriver Ritzau.

Socialdemokraten Hans Olesen har i stedet vundet posten. Han har siden valget forhandlet med Konservative om, hvem der skulle have borgmesterkæderne. De to partier blev lige så store.

Venstre gik tilbage med et mandat til tre.

Venstre er med i en konstituering med SF og Enhedslisten. Den nye borgmester håber, at også Konservative går med i konstitueringen.

Hans Luunbjerg bliver viceborgmester i kommunen.

"Det er jeg rigtig glad for. Jeg er glad for, at der er 13 her, der vil stå bag ved", siger han til Ritzau.

Forhandlingerne om en konstituering kan i princippet løbe helt frem til det konstituerende møde, som skal afholdes i perioden 1. december til 15. december.

Hans Luunbjerg fik fire år som borgmester. I 2013 pegede alle partier uden om den daværende borgmester, Sonja Rasmussen fra Borgerlisten (P), på ham.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle