Langt færre polske besætninger rammes af afrikansk svinepest

Polske grisegårde bliver i langt færre tilfælde end de seneste år ramt af afrikansk svinepest.

Mens smitten af afrikansk svinepest i Europa ikke ser ud til at falde i år, er der alligevel positive tegn at finde.

Ifølge Pig Progress rammes langt færre polske besætninger af den frygtede grisesygdom.

Siden 2016 og frem til og med 2021 har der været mindst 20 årlige tilfælde med afrikansk svinepest, der har ramt en polsk gård. Smitteantallet på gårdene toppede i 2021 med 124 ramte besætninger, men i 2022 dykkede smittetilfældene markant til 14 tilfælde. 

I år er der netop registreret det første tilfælde i en besætning med 16 grise i det sydvestlige hjørne af Polen 20 kilometer fra den tyske grænse og blot 13 kilometer fra grænsen til Tjekkiet, der tilbage i december 2022 igen blev ramt af smitten, efter at have været erklæret fri for afrikansk svinepest siden februar 2019.

Af de foreløbigt 479 besætninger, der har været ramt af afrikansk svinepest i Polen, er det i langt de flest tilfælde meget små besætninger, der rammes. 367 besætninger har haft under 100 grise, og i blot 32 tilfælde er en besætning med flere end 1.000 grise på spalter blevet smittet. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle