De første regnskaber fra LandboThy, Djursland Landboforening og Agri Nord virker store fald for svineproducenter men mere hæderlige resultater for andre driftsgrene.
Variationerne mellem dyreholdene gør en stor forskel for de første 2018-regnskaber, som LandboThy, Djursland Landboforening og Agri Nord har gennemgået, men tørken i 2018 har også gjort ondt på de fleste.
"Hvis man skal sige noget som helst positivt, så havde vi i 2018 en nem høst med lave omkostninger – og så fik vi en fantastisk etablering af både efterafgrøder og vinterafgrøder", siger Morten Spanggaard, afdelingsleder, strategi og virksomhed, LandboThy.
De generelle udbytter udviser store regionale forskelle. Djursland og Nordjylland er hårdt ramt, mens Nordvestjylland er tættest på normalen.
Foruden vejrforholdene har særligt en nedadgående prisudvikling på de animalske produkter ramt regnskaberne med størst negativ effekt på svineproduktionen, der har oplevet, at soholderne i 2018 fik 100 kr. mindre pr. smågrise og slagtesvineproducenterne fik hele 160 kr. mindre pr. svin.
"Vi ser svingende priser på både mælk og svin. I 2018 var de lave, hvorimod de var høje i 2017. Vi oplever store udsving, og de virker større end for 10-15 år siden – det er virkeligheden nu", forklarer Jørgen Cæsar, virksomhedsrådgiver hos Agri Nord.
I regnskaberne ser man over hele linjen faldende finansieringsudgifter. Det skyldes, at nogle swapaftaler udløber, der er konverteret gæld fra bank til kreditforeninger og den fortsat lave rente.
Rimelige resultater for de konventionelle mælkeproducenter
De konventionelle mælkeproducenter slap hæderligt fra 2018 til trods for et fald på 400.000 kr. i dækningsbidrag.
"Selvom mælkeprisen faldt otte øre, så bliver det faktisk et tilfredsstillende resultat efter finansiering", mener Carsten Sørensen, afdelingsleder for Driftsøkonomi hos Djursland Landboforening.
Når resultatet er tilfredsstillende skal det ses i lyset af, at selvom mælkeprisen faldt og årets grovfoderproduktion blev påvirket af tørken, så formåede mælkeproducenterne alligevel at komme ud med en konsolidering på 250.000 per bedrift, samtidig med at de opnåede et godt cashflow.
Det ekstraordinære udbytte fra Arla påvirkede årets resultat med 150.000 kr.
"Det er bestemt en kærkommen hjælp til at finansiere opbygningen af grovfoderlagrene i 2019. Arlas tørkehjælp kommer meget belejligt, kan man sige", lyder det fra Jørgen Cæsar.
Blandt de 37 regnskaber er resultater før skat opgjort til 929.000 kr. i 2018 mod 1.454.000 kr. i 2017
Hos de økologiske mælkeproducenter var der et fald i den gennemsnitlige mælkepris på 20 øre pr. kg.
"Efter at have præsteret bedre end de konventionelle, er de nu et niveau under i dækningsbidrag. Det er første gang vi ser det i en årrække", siger Carsten Sørensen.
Nedgangen hos økologerne skyldes også her tørken, hvor man for alvor kan se det på grovfoderproduktionen.
I de 18 regnskaber for økologiske mælkeproducenter er resultatet før skat opgjort til 918.000 kr. mod 1.918.000 kr. i 2017.
Soholderne går i minus
Regnskaberne hos soholderne viser et resultat på knap 200.000 kr. i minus, som er betydeligere dårligere end 2016 og 2017. Effektiviteten er uændret, men underskuddet skyldes voldsomme prisfald på smågrisene.
"Det er et kriseår, men vi har haft to gode år til at konsolidere os. Det er ikke noget, der får den store betydning på lang sigt", mener Morten Spanggaard.
Generelt kan det ses, at der samlet set er et fald i de finansielle omkostninger, og så er der fortsat en stigning i effektiviteten af smågrise.
"De har gjort det godt set i lyset af prisniveauet på grisen. De har holdt omkostningerne i ro og har endnu engang forøget deres effektivitet", siger Jørgen Cæcar.
Blandt de 20 regnskaber, der er med i opgørelsen, er nedturen betydelig. Resultatet før skat var i 2017 på 2.131.000 kr. mod 45.000 kr. i 2018.
Historisk lav afregning
I 2018 har slagtesvineproducenterne kunne indkøbe smågrisene billigt, og det har kompenseret for den faldende notering, men set i et historisk perspektiv, så har slagtesvineproducenterne oplevet den laveste afregning nogensinde.
Sammen med et forholdsvis lavt dækningsbidrag betyder det, at de opnår et resultat på minus 129.000 pr. bedrift.
En efterbetaling, der var lavere end forventet, gav samtidig en manglende restbetaling på 17 kr. pr. gris.
Landboforeningerne oplyser, at slagtesvineproducenterne havde opnået et positivt resultat, hvis Danish Crown var kommet med den forventede efterbetaling.
"Slagtesvineproducenterne skal have ros for at holde fast i et uændret niveau af kapacitetsomkostningerne. De har formået at vise god driftsledelse og gøre noget ved situationen, når den er opstået. Så har de tilpasset indtjeningen med omkostningerne og formået at holde dem i ro", siger Carsten Sørensen.
De 17 regnskaber for slagtesvineproducenter går fra 1.244.000 kr. i 2017 til blot 35.000 kr. for resultatet før skat.
Trods de svage resultater hos særligt svineproducenterne, så melder landboforeningerne, at 2018 var bedre end forventet hos de tre landboforeninger.
"2019 har haft en hård start, fordi der ikke har været stigning i priserne på grisene, og producenterne har behov for likviditet. Samtidig trækker 2018 fortsat negative tråde ind i 2019 for både svine- og mælkeproducenterne, som skal have opbygget foderlagerbeholdningerne", lyder det fra LandboThy, Djursland Landboforening og Agri Nord.
