L&F ønsker reformer af el-prismarkedet - der skal være flere pris-zoner i EU

Rekordhøje priser på el får landmænd til at efterlyse indgreb og prisloft. Indgreb skal ske på EU-niveau, siger Klimadirektør i Landbrug & Fødevarer Niels Peter Nørring.

Mener Landbrug & Fødevarer, der er behov for et indgreb?

- Situationen er alvorlig, og handling er tvingende nødvendigt, for de høje energipriser presser fødevareerhvervet voldsomt. Et indgreb på energimarkedet skal dog ske på EU-niveau, da energi handles og prisfastsættes på et fælles indre marked. EUs energiministre mødes i næste uge og det følger vi tæt.

Hvad kan der gøres?

- Der er brug for tiltag, som både hjælper landbrug og virksomheder og sikrer et velfungerende energimarked. L&F støtter en model, hvor der indføres flere priszoner for energi i EU, så vi undgår, at de meget høje priser på energi fra Sydeuropa og Sydtyskland overvæltes til andre dele af EU, herunder de skandinaviske lande, - som det sker i dag.

De høje el-priser får forbruget af diesel til at eksplodere. Er det et problem?

- I en periode som nu er det nødvendigt at trække på alle energikilder, inklusive olien.

Hvad mener L&F om, at danske vindmøller står stille, når det tyske elnet har flaskehalsproblemer?

- Det er særdeles ulogisk og gavner ikke den grønne omstilling. Derfor er vi glade for, at Energinet har lyttet til blandt andet os og nu er ved at indføre en anden model, som vil reducere modhandlen ganske meget.

Fungerer el-markedet tilfredsstillende?

- El-markedet fungerer overordnet godt, men i lyset af den seneste tids stejle prisstigninger er det nødvendigt at se på reformer. Vi skal både bevare et stærkt indre marked og samtidig have valuta for al den grønne elproduktion, der skal udbygges med.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle