Danmark er langt fra alene om at være modstander af obligatorisk loft over støtten til store landbrug, siger Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer.
EU-Kommissionens forslag om at indføre et loft over støtten til de større landbrug bliver næppe gennemført som et obligatorisk krav til medlemslandene.
Det vurderede Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer, i et indlæg på plantekongressen i Herning.
"Rigtig mange EU-lande kæmper for, at støttelofterne skal være valgfrie for medlemslandene. Mit bud er, at det bliver valgfrit, for der er mange østeuropæiske lande med meget store bedrifter, - tidligere kollektivbrug - der kæmper imod med næb og kløer".
Asger C. forhindret
For dansk landbrug er det godt nyt, for både Landbrug & Fødevarer og den danske regering er modstandere af støttelofterne og vurderer i øvrigt, at det kun ville betyde, at advokater får masser af arbejde med at dele de store bedrifter op.
"Det vil godt kunne betale en advokat eller to", sagde Niels Lindberg Madsen.
Også gårdejer Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, kæmper imod støttelofterne fra sin plads i parlamentets landbrugsudvalg.
Han skulle have deltaget i sessionen personligt, men var forhindret på grund af afstemninger i Strasbourg. I stedet sendte han en videohilsen, hvor han fortalte lidt om sit politiske arbejde og forsikrede, at gummistøvlerne fortsat er på.
"Store landbrug er mindst lige så grønne som de små - jeg siger nej til støttelofter", sagde han i videoen, der blev vist på storskærmen i salen.
Bruttoarealmodel tvivlsom
Niels Lindberg Madsen slukkede til gengæld lyset på et andet dansk politik-punkt, som også er en mærkesag for Asger Christensen:
Det gælder den såkaldte bruttoarealmodel, som oprindelig er opfundet af Økologisk Landsforening men støttes af hele dansk landbrug - og regeringen med.
Modellen går ud på, at man låser markblokkene i et referenceår og derefter kan lade krat og træer gro frem i hjørnerne uden konsekvenser for landbrugsstøtten.
Det vil være til fordel for natur og biodiversitet, at reglerne for landbrugsstøtte ikke blokerer for en naturvenlig landbrugsdrift, mener de danske tilhængere af modellen.
Model møder modstand
Men Niels Lindberg Madsen gjorde det klart, at det, som virker som en åbenlys god idé i Danmark, ikke ses på samme måde i andre dele af EU.
"Mange gode kræfter arbejder for modellen: Asger, Landbrug & Fødevarer, Miljø- og Fødevareministeriet. Men modellen møder ganske meget modstand i EU, hvor den ses som meget kontroversiel. Jeg vil ikke lægge mine penge på, at den kommer ud at virke".
Problemet er, set med modstandernes øjne, at modellen giver risiko for, store landbrugsarealer tages ud af produktion for at forsvinde til natur, forklarede Niels Lindberg Madsen.
"Deres fokus er, at landbrugsstøtten skal gå til landbrugsarealer".
Måske to års forsinkelse
Niels Lindberg Madsen gennemgik i sit indlæg hovedlinjerne i det forslag til ny landbrugspolitik, som Kommissionen har lagt frem og som nu er til forhandling.
Det sandsynlige scenarie er et væsentligt mindre landbrugsbudget og højere krav til miljø, klima og biodiversitet. Men han understregede, at intet er endeligt besluttet.
Samtidig er tidsplanen skredet. Den nye fælles landbrugspolitik i EU, CAP2020, skulle i princippet gælde for EUs landmænd i årene 2021-2027, men er udsat et år på grund af Brexit og usikkerhed om det fremtidige EU-budget.
I bedste fald kan den nye landbrugspolitik nu vedtages under det kroatiske formandskab her i foråret 2020, så den kan træde i kraft 1.1. 2022.
Men det er langt fra usandsynligt, at det først bliver under det tyske formandskab til efteråret, at reformen landes.
Det kan betyde, at CAP2020 skrider endnu et år og først kan træde i kraft 1.1. 2023, altså om næsten tre år.
Lavere støtte i 2021
Men ét er den nye politik med en ny indretning af landbrugsstøtten - noget andet er størrelsen af landbrugsstøtten.
Det nuværende landbrugsbudget udløber med 2020 og det, der tegner sig er, at den støtte, som landmændene vil få udbetalt i december 2021, vil være 3,9 pct. lavere end i 2020, sagde Niels Lindberg Madsen.
Asger måtte opgive
Asger Christensen skulle egentlig have deltaget i debatten på en direkte Skype-linje fra Strasbourg.
Tekniske problemer med at høre spørgsmålene fra salen i Herning gjorde det dog umuligt, og en ærgerlig Asger Christensen måtte udgå af debatten.
"Tænk at man kan rejse til månen men ikke kan få en Skype-forbindelse til at fungere", brummede han, inden billedet af den danske landmand og europa-parlamentariker fortonede sig på skærmen.
