Lolliker finder ny billeart i Danmark

Hypomedon debilicorniser registreret som billart nr. 3.821 i Danmark.

I de store flisbunker ved varmeværket på Stensø i Nakskov fandt naturvejleder Klaus Bek Nielsen fra Turistråd Lolland forleden en ny billeart. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Der er tale om en 2,5 millimeter lang rovbille, som han mente at kunne identificere som hypomedon debilicornis. Det usædvanlige er, at den aldrig tidligere er registreret her i landet.

Onsdag var Zoologisk Museum i Nakskov og kunne bekræfte sjældenheden, selv om hypomedon nok har været her i mange år - bare uden at blive opdaget. Med fundet har vi nu 3.821 billearter i Danmark - sådan cirka!

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle