Tillæg er nødvendige for alle, men millimeter-retfærdighed ikke mulig.
Er der penge i at være klimarigtig?
»Ja. Fra juni får du et tillæg på 7,45 øre/kg, som du ikke får, hvis ikke du laver dit klimatjek. Langt hen ad vejen er det, der er effektivt på klimaområdet, også effektivt økonomisk«.
Hvor mange tillæg og mælketyper kan I have?
»Vi kan have lige så mange, som der er brug for. Mælke er ikke bare mælk. Og når vi skal leve af at sælge mælk, er vi nødt til at efterkomme efterspørgslen. Men det skal kunne tjene penge«.
Hvordan sikrer I, at tillæggene bliver fair?
»Vi skal have tillæg, der nogenlunde passer til det, det koster at fremstille varen. På toppen skal der være en belønning til mejeriet, så der bliver lidt til os alle sammen. På den måde får vi alle en interesse i, at nogen laver specialmælk. Vi kommer aldrig til at få millimeter-retfærdighed, for der findes ikke to landmænd, der vil have de samme omkostninger ved at lave en slags mælk. Derfor bliver det en gennemsnits-betragtning. Sådan er det også i dag«.
Kommer der en særlig klimamælk?
»Med tiden og når klimatjekket er rullet ud, bliver det klimamælk alt sammen. Jeg tror, vi har passeret det punkt, hvor klima er en eksklusiv vare. Man kan heller ikke forestille sig, at en transportør køber én lastbil, der kører på el. Hvad så med de 99 andre, vil man jo spørge. Det er vores eksistens som globalt samfund, der er på spil. Derfor er klima ikke forbeholdt en særlig forbrugergruppe«.
Andre selskaber arbejder jo med modeller, hvor man præmierer de bedste?
»Når vi har platformen, vil vi finde en god løsning, men hvis ikke hele sektoren og erhvervet bevæger sig, nytter det ikke, at tre landmænd er rigtig gode. De bliver jo også ramt, hvis mælk ikke ses som klimarigtigt. Samtidig må vi sige, at bevæger én landmand sig, betyder det ikke meget. Men hvis 10.000 Arla-landmænd bevæger sig, så betyder det noget«.
Hvad nu, hvis danskerne er væsentligt bedre end f.eks. englænderne på klima?
»Man skal ikke interessere sig for lande. Klimaet er ikke lokalt. Det handler om hele kloden. Arla er ét selskab, og vi er ligeværdige. Klimatjek går ikke ud på at hænge nogen ud - det skal skabe forbedringer. Det, vi skal have solgt, er Arla-varen, så i stedet for at dunke hinanden i hovedet skal vi hjælpe hinanden«.
Bliver der forskel i afregning, alt efter om man ligger bedst eller dårligst i klimatjek?
»Hvordan det skal se ud til næste år, vil vi finde ud af i løbet af i år. Vi er nødt til at bygge på det, mens vi er i det. Der findes ikke færdige løsninger, der holder de næste 30 år. Som samfund har vi ikke fundet ud af spillereglerne for klima endnu«.
