Mælkepris styrtdykker: Falder 26 øre

En giftig cocktail af for meget mælk og for få, der køber, presser Arlas acontopris for konventionel mælk 26,1 øre ned. 

Landets største mejeriselskab sænker nu mælkeprisen med hele 26 øre med virkning fra mandag den 1. maj. Prisen på økologisk mælk falder med 22,3 øre. Dermed fortsætter nedturen for mælkeprisen, der begyndte ved årsskiftet.

Årsagen er en kedelig blanding af, at der er for meget mælk til salg og for få, der køber den. Eller som Arla selv skriver i en pressemeddelelse og de mulige årsager:

  • Forbrugerne køber fortsat færre mejeriprodukter som følge af den høje inflation.              
  • Den globale mælkeforsyning vokser fortsat, selvom landbrugets omkostninger stadig ligger på et højt niveau. I New Zealand er mælkeproduktionen for nylig steget igen. 
  • Den nuværende udbuds- og efterspørgselsdynamik resulterer fortsat i, at den øgede mælkeproduktion presser priserne ned på råvaremarkederne. 

Arla forventer selv, at markedet er er ved at stabilisere sig, efterhånden som detailmarkederne justerer priserne, og råvaremarkederne kommer tættere på at være i balance.  

Arlas acontopris for konventionel mælk af den bedste kvalitet baseret på GMO-frit foder, hvor medlemmet har indsendt Klimatjek-data, ligger nu på 314,1 øre/kg. 

Arlas acontopris for økologisk mælk af den bedste kvalitet, hvor medlemmet har indsendt Klimatjek-data, ligger nu på 359,3 øre pr.kg.  

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle