I 1700-tallet havde man udpeget kålsuppen som Danmarks nationalret, siger madhistoriker.
Mange vil sige, at grønkål lugter af prut og rynke på næsen over den ædle grøntsag. I virkeligheden har grønkålen næret generationer og atter generationer af bønder hele året rundt i flere hundrede år. Det gør den til en altafgørende grøntsag, og nu kan den være på vej tilbage i de danske køkkener. Det skriver DR.dk.
Ifølge DR skyldes det bl.a. det nynordiske køkken, hvor kål er fast inventar, og tv-programmer som Kålkællingerne. Men nu skal kålen også snart være tema ved DM i madkamp for folkeskolens madkundskabslærere, og det glæder madhistoriker Asmus Gamdrup Jensen.
»Grønkål er klart den historisk vigtigste kålsort. Stort set alle husholdninger har haft den i deres køkkenhave. Den kan spises hele året rundt, og i tiden før køleskabe holdt den sig frisk og spiselig selv efter, frosten var faldet. det var jo meget praktisk i en tid, før køleskabet blev opfundet,« siger han til DR.
BUd på nationalret
Asmus Gamdrup Jensen peger på kålens ry for at lugte af prut, og som især får flere ældre generationer til at undgå kålen. Madhistorikeren derimod er ikke i tvivl om grøntsagens værd.
»Spurgte man en 1700-tals bonde ville han sandsynligvis pege på grønkålssuppen som Danmarks nationalret,« siger han til DR.
Kålsuppen er dog ikke blandt kandidaterne til Danmarks nationalret, der findes 20. november. Her står den i stedet mellem karbonader, Brændende Kærlighed, smørrebrød, stegt flæsk, æbleflæsk, stegt svinekotelet, hakkebøf og stegte sild.
