Mads ville ikke i børnehave - høsten er bedre

Fireårige Mads tog tidligt fri fra børnehave for at hjælpe far med høsten.

Hos Morten og Mette Bjerre fra Sørvad blev der 24. juli høstet vinterbyg, og det ville deres fireårige søn Mads ikke gå glip af – han havde fået tidligt fri fra børnehaven, så han kunne komme med far i marken.

"Han kan ikke holdes hjemme, han er lige så traktorgal som sin far," fortæller Mette Bjerre.

"De sidder og kigger med i avisen, og har set de andre børn, der har været med i konkurrencen, og så ville de også gerne være med. Han er fuldstændig vild med alle landbrugsmaskiner, det er lige meget hvilke, han vil bare gerne med ud og køre, og han går op i det med liv og sjæl," siger Mette Bjerre.

Det var Mads selv, der bad om tidligt fri fra børnehaven, og stod det til ham, så skulle han slet ikke have været i børnehave den dag.

"Han ved allerede hvordan mejetærskeren og presseren virker, og at frøgræsset skal tørre. Han er meget videbegærlig af en fireårig at være," fortæller Mette Bjerre.

God høst i vente

Morten Bjerre, ejer af gården Gl. Refning og far til Mads, fortæller, at de indtil nu har høstet 50 ha. vinterbyg.

"For vores jordtype, som er sandjord, så har det været ganske fornuftigt. Vi har høstet ca. syv tons pr. ha. med en vandprocent på omkring 17 pct.," siger Morten Bjerre.

De har også høstet 65 ha. rajgræs, som ser fornuftigt ud med ca. to tons pr. ha.

"Vi fortsætter høsten i dag, hvor vi tager de sidste 50 ha. af rajgræsset, og så starter vores ordinære kornhøst i næste uge, hvor vi høster vårbyg, hvede og rug."

Morten Bjerre har ca. 525 ha.

Meget få udfordringer op til høsten

På Gl. Refning er de sluppet for store udfordringer i forbindelse med høsten.

Morten Bjerre fortæller, at de har været forskånet for havrerødsot, og at det alt i alt tegner til at blive et godt år.

"Vores eneste udfordring i år var, at vi fik sået lige inden skybruddet i september sidste år. Der fik vi jo 120 mm på få dage, og der var nogle lavninger, der druknede, primært hveden, men det er en ganske lille procentdel, det gik udover. Og så fik vi også meget vand på de pletter, der var druknede i september, under omsåningen, men det er stadigvæk en meget lille del af det samlede areal," siger Morten Bjerre.

SÅDAN GØR DU:

  • Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd
  • Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
  • Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder)

Betingelser for at deltage

I begge konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten. 

Alle indsendte billeder og kommentarer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og et udvalg af de bedste bliver trykt i LandbrugsAvisen. 

Alle præmier i de to konkurrencer udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i de to konkurrencer, dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. 

De fulde konkurrencebetingelser kan læses her.

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær hurtig på tasterne og send første foto af en høstet afgrøde og vær med i »Skyd høsten først«.

Alle afgrøder er allerede "skudt": Engrapgræs, vinterbyg, rødsvingel, alm. rajgræs, hvidkløver, vinterraps, vinterhvede, vårbyg, rug, triticale og havre.

Det er derfor ikke muligt, at deltage i "Skyd høsten først" længere. 

Det forudsættes, at der er tale om høst til modenhed og på markniveau. En prøverunde med mejetærskeren tæller ikke.

Vinderen for hver afgrøde modtager en mobiltelefon: Samsung Galaxy Xcover 3, værdi 1.689 kr.

Skyd høsten bedst

Eller send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind og vær med i konkurrencen »Skyd høsten bedst«.

I konkurrencen om det bedste høstbillede 2015 er 1. præmien en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

2. præmien er en iPad mini til værdi 2.200 kr. og 3. præmien et gavekort til restaurant Jensens Bøfhus værdi kr. 800.

Det er LandbrugsAvisens fotojournalist Torben Worsøe og en repræsentant for Gjensidige som kårer vinderen af årets bedste høstbillede.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle