Landbrugs- og fødevaresektoren er fuld af innovation. Synd, at ikke ret mange ved det.
I denne uge var der Økologikongres. For få uger siden var der grisekongres, og vi skal ikke langt ind i det nye år, før der er både Plante- og dernæst Kvæg-kongres.
Og hvor vil jeg så hen med denne tilsyneladende uendelige opremsning af møder, hvor landmænd og følgeerhvervene på kryds og tværs render sammen? For hvor ophidsende er det lige at være til kongres?
Chefredaktørens kommentar
- er et journalistisk produkt, der skrives uafhængigt af ejer- og partiinteresser. Kommentaren er alene et udtryk for skribentens holdning.
Der er selvfølgelig de obligatoriske indslag som valg til dirigent, afstemning om beretning, aflæggelse af regnskab og valg til pladser i forskellige udvalg, og de får muligvis ikke blodet til ligefrem at bruse med stormflodsstyrke.
Men så er der alt det andet, og meget af det burde man faktisk kunne tvinge landets beslutningstagere og selvbestaltede Klogeåger til at deltage i.
Ikke for at gøre dem til ultrafans af griseproduktion og gyllespredning, men for at gøre dem begribeligt, hvor meget forskning og innovation der i grunden pågår. Der synes nemlig at være en vedholdende forestilling blandt landbrugets kritikere om en konservatisme i erhvervet, om en uvilje til nytænkning og modstand mod forandringer.
Nuvel, sine steder har frivillige ordninger, der ikke rigtig er kommet i mål, bidraget til den forestilling, men den anden side af den sag er, hvor meget nyt der egentlig er på vej.
Tag nu økologikongressen i denne uge, hvor man eksempelvis kunne høre om virksomheden Matr Foods, der excellerer i fermenterede svampe, grønsager og bælgfrugter i bestræbelserne på at producere plantebaserede fødevarer, som emmer af umami og måske vil få det store gennembrud hos forbrugerne. Eller måske ikke, og det er i virkeligheden pointen her.
Innovation og forskning er selvfølgelig væsentlige komponenter i arbejdet med at skabe alternative og mere klimavenlige madvarer til mennesker. Det gælder uanset, om vi taler om at nedbringe udledningen af metan med fodertilsætningsstoffer, eller om det gælder markrobotter drevet af solenergi. Men det næste spring forudsætter altid, at nogen vil købe disse produkter. Ellers ender alt dette bare som gode idéer, der kunne være blevet til noget.
Der er, som om denne markedsforståelse mangler rigtig mange steder, og det er synd for den grønne omstilling. Ligesom det er synd, at rigtig mange meningsdannere er fuldstændig uvidende om, hvor lang tid nogen forskning tager, og hvilke dokumentationskrav, der er til forskning.
For er omstillingen alene drevet af firstmovers, der ingen forståelse har for disse grundlæggende præmisser, går de ikke foran nogen som helst, så er de bare ude at gå en tur - for sig selv.
Vi har den seneste tid set masser af eksempler på, at når folk får lidt færre penge mellem hænderne, ja, så sparer flertallet af forbrugerne på de dyrere fødevarer som langsomtvoksende kyllinger eller økologisk kød. Mange af disse kunne måske godt prioritere anderledes, men det kræver en langt mere grundlæggende diskussion af, hvordan vi har indrettet vores samfund, end politikere med blikket fast rettet mod næste genvalg har villet igangsætte.
