Mangfoldighed - også i Åbent Landbrug

Fine og vigtige visioner for landbrugets image blev grundigt belyst ved landsformandsmødet i sidste uge. Jeg vil gerne supplere med, at det også her er vigtigt, at vi tør vise mangfoldigheden i Dansk Landbrug.

For ligesom det kan virke forkert at vise udelukkende Morten Korch-landbrug frem, vil det også være forkert udelukkende at vise moderne, industrialiserede fremtidsbrug frem. Vi er rige på forskellighed i landbruget, vi skal alle være her, og vi skal derfor også turde fremvise og være stolte af den mangfoldighed. Hvad er mere positivt - og god reklame - end en sprudlende landmand/kvinde, der stolt fortæller om sin bedrift, uanset størrelse?

Så mit budskab er: Vil vi forbedre landbrugets image via Åbent Landbrug, så skal vi invitere alle gode kræfter med åbne arme, og derefter målrette informationsstrategien. Vi bidrager jo alle økonomisk til den gode sag, hvorfor det også er vigtigt at inddrage økologer, familielandbrugere, deltidslandmænd og andre med både meninger, holdninger og ikke mindst historier til gavn for hele landbruget.

Lone Andersen

Fmd. Familielandbruget VEST-Jylland

(Tidl.Ringkøbing Amts Familielandbrug)

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle