Morgenposten: Når en 22-årig løfter købet af en kæmpemaskine

Nyhedsoverblikket fra maskinernes verden har bl.a. indfanget historien om en ung mand, som sparede imponerende sum op og starter virksomhed med egen finsnitter.

Kan du huske, da du var 22 år?

Vi er nok mange, som ikke havde sparet i nærheden af en million sammen på det tidspunkt og dermed evnet en særdels solid opsparing til at starte egen virksomhed og købet af en kæmpe finsnitter.

Men 22-årige Frederik Overgaard Jensen kan.  

Inden vi dykker længere ned i den historie, så skal vi lige have de mest aktuelle historier her til morgen.

Vi har netop haft reporter John Christensen til pressemøde hos JCB i England. Her kunne JCB fortælle, at man meget snart runder et flot jubilæum.

Se historien her: JCB tæt på at runde en kvart million teleskoplæssere

John Christensen har allerede for nogle uger siden rullet nyheden ud om nye kabiner hos JCB fra vores reportage fra den britiske maskinudstilling Lamma:

Kabine træder i karakter på nye teleskoplæssere fra JCB

I den kommende udgave af LandbrugsAvisen papirudgave kan du i øvrigt læse meget mere om nyhederne fra JCB.  

Fra 16 til 30 meter spredning

Morten Balle fra MBA Agro fortæller også her til morgen om sin nye kalkspreder, der udvider spredningen fra hidtidige 16 meter til en arbejdsbredde på hele 30 meter og kapacitet på mere end 2 ton kalk spredt i minuttet.

Læs om maskinen her: Bredal spreder to tons kalk i minuttet

Købte snitter i stedet for hus

Og så skal vi til det. 22-årige Frederik Overgaard Jensen, som jeg fortalte om i starten, er en af de person-historier, som vi har fat i denne gang i det nye TraktorTech-magasin, som kom rundt til abonnenterne i sidste uge og ligger i en række kiosker landet over for tiden. Frederik kunne for sin opsparing - baseret på en masse gode arbejdstimer på en maskinstation - havde siddet solidt i et hus i Støvring. I stedet bruger han opsparingen på en million kroner på en solid udbetaling til en Krone snitter og søsætningen af sin egen maskinstation. Stærkt gået!  

Læs mere om historien – og vil du have alle detaljerne, så skal du også have fat i traktor-magasinet.  

Nyt TraktorTech: Han kunne have købt et hus for den snitter

Rekorden kom i hus

Det var store G-dag forleden. Har du ikke gættet, hvad jeg her skriver om, så er det selvfølgelig starten på ”gylle-sæsonen” og udbringningen af gyllen fra og med 1. februar. Sidste år var der kaos pga. store mængder oplagret gylle og meget svære udbringelsesforhold. Under sidste års gyllesæson snakkede vi med en gyllepilot hos Bejstrup Maskinstation, som havde travlt med at køre store mængder ud. Her kan du læse om hans succesfulde mission:

162.000 kubikmeter gylle kørt ud på et år

Maskinstation på aktier

Apropos maskinstationer så var der engang en række, som var ejet og organiseret som andelsselskaber. For nylig blev den sidste så omdannet til aktieselskab, da ejerne af Varde Maskinstation valgte at omdanne sig. Hør mere om hvorfor her:

Ældste og sidste andels-maskinstation bliver til A/S

I spidsen med det nyeste

På Kni Maskinstation har de et ry for ikke at være bange for at prøve de nyeste ideer af og implementere ny teknik. Læs bl.a. om deres brug af dæktryksregulering her fra weekendens historie – og læs meget mere om maskinstationen i den nye udgave af LandbrugAvisen Maskiner, som er med som tillæg i weekendens LandbrugsAvisen, når du i dag holder frokostpause.

Se her: Maskinstation skåner jorden med dæktryksregulering

I LandbrugsAvisen Maksiner kan du iøvrigt også læsehistorien om start-up virksomheden Fieldsense, der nu har solgt 1.000 vejrstationer til danske landmænd. Netværket betyder, at Fieldsense og landmændene tilsammen har tre gange flere vejrstastioner stående på danske marker om få måneder. Men netværket arbejder Fieldsense nu på at udrulle sin egen nyhedstjeneste baseret på data direkte fra landmændenes jorder.

Gennembrug for operationel leasing?

En af sidste års traktorhandler var uden tvivl Boumum Maskinstations samlede handel med 22 nye New Holland-traktorer. I en ny historie om handlen går vi tæt på finansieringen, der er sikret via operationel leasing. Finansieringsformen har endnu ikke ændret markedet nævneværdigt endnu, men måske er der grøde i fænomenet.

Læs hele historien her: Får 22 traktorer på den nye måde

Hold øje med:

1. og 2. marts gentager fem maskinhandlere samlet i Danmarks formentlig største maskin-klondyke på Kærup Parkvej i Ringsted deres samarbejde om åbent hus, når de igen åbner dørene fredag og lørdag.

Se mere her: Fem gange åbent hus på samme vej i Ringsted

I øjeblikket kører Case IH en kampagne på sociale medier for deres release af den nye Magnum over overskriften Freedom med datoen 13. februar 2019.

Se sidste nye indslag her: https://twitter.com/i/status/1091290115564032000

Måneden slutter i øvrigt af med et ordentlig nyhedsbrag, når den store maskinudstilling Sima i Paris starter 24. februar.

Fra de hjemlige breddegrader er der blot tilbage at ønske rigtig god uge.

Redaktionschef Christian Juel Jørgensen

PS: Ligger du inde med en god historie, så tøv endelig ikke med at sende et tip til mig på cjj@landbrugsavisen.dk eller ring på 40283032.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.