Medie: Intern uro bag formandsstop i Danæg

Interne uroligheder lå bag formandsstop i Danæg-koncernen.

I slutningen af maj meddelte Danæg-koncernen at bestyrelsesformand Danæg Amba og Danæg Holding at Lars Lunding stoppede som formand efter 10 år på posten. Årsagen var ifølge en pressemeddelelse ’personlige årsager’.

Nu viser det sig, ifølge oplysninger som onlinemediet Agriwatch er kommet i besiddelse af, at det var interne uroligheder, der lå bag formandsstoppet.

Uroen kulminerer ved et kritisk brev til den afgåede formand, som mediet har set. I brevet har 15 danske andelshavere ud af i alt 35 har skrevet under på en række spørgsmål af forskellig kritisk karakter til formanden.

I kølvandet på svaret på spørgsmålene, hvor Lars Lunding pure afviste beskyldningerne mod ham og bestyrelse, valgte han at trække sig.

Hverken Lars Lunding, Danæg eller DLG har haft lyst til at kommentere oplysningerne.

Danæg Amba ejer i dag  50 procent af Danæg Holding A/S. De resterende 50 procent er siden 2013 ejet af DLG.

Tirsdag d. 14. juni skal der afholdes ekstraordinær generalforsamling, hvor der skal vælges en ny bestyrelse.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle