Mejeri dropper millioninvestering i stort biogasanlæg på Bornholm

Det kan ikke betale sig økonomisk og derfor skrinlægger Bornholms Andelsmejeri nu projekt om biogasanlæg.

Det bliver ikke til et biogas hos Bornholms Andelsmejeri.

Det fortæller den adm. direktør hos Bornholms Andelsmejeri, Per Olesen, til AgriWatch.

I august fortalte direktøren, at de høje energipriser havde fået mejeriet til at overveje at investere over 20 millioner kroner i et biogasanlæg, der skulle gøre mejeriet tæt på selvforsynende med gas og strøm. Men det projekt er der nu sat en streg hen over. 

Bornholms Andelsmejeri har dagligt 200 ton restprodukter, man håbede fremover kunne levere energi til mejeriet frem for at blive til foder til øens grise. Men der vil ikke være økonomi i det, viser de undersøgelser som mejeriet har fået lavet.

- Vi synes, der er for mange faktorer, hvor vi ikke kan sætte tal på priserne om to år og så ti år frem. Alt efter, hvilke tal vi puttede ind, kunne det tage fra otte år til 50 år at betale tilbage. Det er for risikabelt, siger altså Per Olesen til AgriWatch. 

Bornholms Andelsmejeri har 28 lokale landmænd, der leverer mælk til mejeriet i St. Clemens, der primært producerer oste til eksport.

Det kasserede biogasprojekt er blot et af mange grønne CO2-projekter man ser skyde frem på Bornholm i øjeblikket. Folketinget har i 2020 besluttet at Bornholm skal være en såkaldt energiø og fra 2023 blandt andet levere strøm til 3,3 millioner danske husstande fra store havvindmølleparker. 

/kold

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle