Opgør med lovsjusk og dårlig lovgivning fortsætter. Landbrug & Fødevarer anerkender Bæredygtigt Landbrugs indsats for at slippe af med de danske gødningsnormer.
»Det er ærgerligt BL ikke vandt retssagen, det ville have været skelsættende, hvis de havde fået medhold.«
Sådan siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, efter at det fredag formiddag kom frem, at der ikke bliver opsættende virkning i Bæredygtigt Landbrugs store retssag mod de lave danske gødningsnormer.
Med andre ord giver Vestre Landsret ikke Bæredygtigt Landbrug medhold i, at de danske gødningsregler skal sættes ud af drift, indtil retten har taget stilling til, om gødningsreglerne er gyldige i forhold til EU’s nitratdirektiv, som Bæredygtigt Landbrug har ønsket med sin retssag.
»De har kæmpet bravt, og vi anerkender organisationens indsats,« siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer fra en telefon i Milano, mens direktør Flemming Nør-Pedersen var til stede ved Vestre Landsret i Viborg og bl.a. orienterede LMO om sagens forløb.
Ikke overrasket
Han er dog ikke overrasket over, at der ikke er opsættende virkning.
»Vores jurister vurderede, at det kunne man ikke få, og derfor førte L&F ikke selv retssagen,« siger han.
»Men det er godt, at de havde mod til at føre sagen. Det ville være rigtig godt for landbruget, hvis de havde vundet,« understreger han.
Landbrug & Fødevarer mener fortsat, der er fagligt belæg for, at den politisk bestemte undergødskning skal ophøre permanent. Organisationen vil også fremadrettet bidrage til at afdække de faglige kendsgerninger, der skal ligge til grund for det. Således er en lang række beregninger, der er blevet anvendt under Bæredygtigt Landbrugs retssag, udarbejdet af SEGES. Blandt andet redegørelsen for det økonomiske tab ved politisk reducerede normer og betydningen for landmændenes indtjening, beregninger for den reelle reduktionsprocent, samt sammenligning af kvælstofnormer i de forskellige europæiske lande.
»Sagen har sat yderligere fokus på det alvorlige problem med uigennemtænkte stramninger uden miljømæssig effekt og lovgivning af ringe kvalitet på landbrugsområdet. Implementeringen af nitratdirektivet er blot et af flere eksempler på, at lovgivningen er for ringe og direkte i strid med både grundloven og EU-lovgivningen, siger Martin Merrild.
Lovsjusk
Han tilføjer, at den seneste tids sager om lovsjusk og lovgivning af ringe kvalitet med al tydelighed fastslår, at det er nødvendigt med et lovgivningsmæssigt opgør på landbrugsområdet.
I marts 2015 måtte NaturErhvervstyrelsen erkende, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel i lovgivningen til at trække danske landmænd i EU-støtte på grund af en overtrædelse af det danske krav om to meter-bræmmer. I maj 2015 led samme myndighed et stort nederlag i forsøget på at få dømt to landmænd for overtrædelse af randzoneloven . Med Vestre Landsrets afgørelse i denne sag er NaturErhvervstyrelsen igen eftertrykkeligt blevet underkendt for en lovgivning, NaturErhvervstyrelsen til fulde har ansvaret for. Hertil kommer Landbrug & Fødevarers sager om randzoner og vandplaner, som endnu ikke er kommet for retten.
»Det er på høje tid, at der ryddes op i og sættes en stopper for lovsjusk på landbrugsområdet. Der er gennemført en række stramninger, som udpiner landbruget uden at have en miljømæssig positiv effekt. Love og regler skal laves ordentligt, og retssikkerheden skal i fokus,« siger Martin Merrild.
