Miljøminister lægger op til fortsat brug af neonikotinoider

Før valget kritiserede S dispensationer til brug af roefrø bearbejdet med det forbudte neonikotinoider. Nu lægger partiet op til uændret praksis.

I opposition kritiserede Socialdemokratiet flere gange den daværende regering for at give dispensation til brug af midlet navnet neonikotinoider, som er blevet forbudt af EU.

Nu sidder en socialdemokrat selv på miljøministerposten, men det betyder ikke nødvendigvis ny praksis på sukkerroemarkerne, hvor stoffet blandt andet spredes i dag.

Det skriver Politiken tirsdag. 

I et svar til Folketinget fra sidste uge undlader miljøminister Lea Wermelin (S) at svare på, om hun vil tage initiativ til at indføre et totalforbud mod neonikotinoider i Danmark, så der ikke længere kan gives dispensation til eksempelvis bejdsning af roefrø. 

I stedet skriver ministeren, at "Miljøstyrelsen fører en stram dispensationspraksis".

Dermed lægger ministeren op til uændret praksis på området.

Inden valget udtrykte Socialdemokratiets daværende miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, flere gange utilfredshed med, at V-LA-K-regeringen fulgte Miljøstyrelsens anbefalinger og uddelte dispensationer. 

Det må være en fejl, når minister vil give dispensation til middel, der kan skade bier, siger Enhedslisten i en kommentar til Politiken.

I 2018 strammede EU sit forbud mod neonikotinoider trods modstand fra bl.a. Danmark. Med stramningen blev det i praksis helt forbudt at benytte neonikotinoider på friland.

Tidligere gjaldt forbuddet kun blomstrende afgrøder. 

I december 2018 gav Miljøstyrelsen sukkerkoncernen Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere dispensation til, at sukkerroemarker kan sås til med frø, der er bejdset med  neonikotinoider.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle